Du skælder mig hele tiden ud!
Ikke dig, vel. Men Bean.
Nøj, hvor er der meget brok i farvandet i øjeblikket. Kæreste og mig aner simpelthen ikke, hvad der foregår, for der er endnu lidt tid til næste (og sidste!) tigerspring og der er ikke synlige tegn på årsagen til brok, pjevseri og frustreret hyleri.
Men HOLD nu op, hvor er det anstrengende at høre på en hel morgen og eftermiddag og aften. Der er ikke en lyd i VHD, så det er tilsyneladende kun Kæreste og mig, der får glæde af mini-drama-teen-Bean.
Derudover sover hun mildest talt uroligt, og det er rimeligt tough at blive vækket flere gange hver nat, når man nu næsten havde nået at vænne sig til at kunne sove uforstyrret, og ikke se verden gennem en sløret boble af træthed.
Tænder? Måske, men hun er ikke varm, og det plejer hun at være.
Vaccinationsbivirkninger? Se ovenstående.
Generel udvikling? Måske. ‘Nogen’ bliver i al fald jævnt hidsige over, at de ikke selv kan få sko på fødderne, så det kan jo være et spørgsmål om at ville mere end hun kan (endnu).
Det kan dog ikke være helt galt, hvis man ser sådan her ud i Mormor og Morfars selskab:
Body: Forkids // Jeans: Norlie // Sutsko: Petit Nord // Bog: Der Gruffalo (tjek den ud – den er awesome! Og det er så sjovt at høre Bean ‘læse højt’ om den meget, meget farlige Gruffalo)
Åhhh, hvor det lyder bekendt. Sådan var det også her for nogle måneder siden. Jeg er faktisk rimelig sikker på, at jeg, hvis jeg bladrede tilbage i blogarkivet, kunne hive nogle lignende indlæg frem. For nøjj, Varanen har også været sur. Lige indtil han ikke var det mere. Så det går over. Og jeg hopper med på forklaringen om den generelle udvikling og om at ville mere, end man kan …Men derfor er det stadig rimelig anstrengende at få tudet ørene fulde (bogstaveligt talt) dag ud og dag ind 🙂