Meningen med det hele
Aften. Stuegulvet er næsten ryddet for legetøj. I al fald så meget, at mine øjne kan finde ro. Køkkenfladerne er tørret af og opvaskemaskinen sørger for at der er glas og skåle til morgenmaden. Jeg har endelig placeret mig i sofaen efter en lang (lang!) dag.
Ulykkelig babygråd fra soveværelset.
Lillesøster har endnu engang vendt sig om på maven i søvne, og nu støder hun fra med hænderne og knejser med nakken i det mørke soveværelse. Forvirret, ked af det og et sted midt mellem vågen og sovende tilstand. Hendes kalden bliver til hulk inden jeg når helt hen til hende over dobbeltsengen og får hende vendt om igen. Rutinerede moderhænder lægger den store baby til rette og løfter blusen samtidig. Gråden stilner af og elskede, små hænder finder mine, mens hun hægter sig på og stiller behovet for mad og tryghed samtidig. Den lille, bløde krop bliver tung og efter en tid glider hun tilbage til søvnen. Tryg og tæt på mig. Tilknytningen og kærligheden tager form i mørket efter vores kroppe. Den omslutter og begge – omfatter også hendes søster med de bløde krøller, der sover dybt fra det hele en halv meter væk.
Og lige der slår det mig. At det her. Lige her og nu – det er meningen med det hele.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Hvor det smukt og enkelt skrevet <3