Lykken er… familietid

Vi elsker Tivoli, og siden Bean lærte at kravle har vi besøgt den gamle have med jævne mellemrum. Min mor er så skøn, at hun har givet os sølvkort de sidste par år, og det udnytter vi så ofte, som vi kan. Mens Bean stadig er relativt lille, er det en luksus at et besøg kan vare præcis så lang eller kort tid, som dagsformen tillader. En time, to eller tre og så er vi på cyklerne og på vej hjem igen.

Vi skal altid en tur forbi Rasmus Klumps legeunivers og som regel også se en forestilling og give den store bamse et kram, men Bean har også glæde af forlystelserne. Og ikke kun Veteranbilerne, Den Flyvende Kuffert eller en af de store dyrekarusseller, åbenbart. For da vi tog hul på vores Tivoli-sæson Kr. Himmelfartsdag (sammen med resten af Danmark!) faldt hendes opmærksomhed på en af de mere moderate rutschebaner, og hun lokkede sin far med på en tur – til stor fornøjelse for dem begge! Jeg forudser Tivoli-besøg med turpas inden for al for længe og mine to yndlingsmennesker på jagt efter næste omgang kilden i maven. Det fungerer fint for mig. Min vestibulærsans er ikke så veludviklet som Beans og jeg bliver virkeligt svimmel af ting, der snurrer rundt hurtigt.

^^Lykken er en pølse og fritter med riiiigelig ketchup. Øko, of course 😉 Ikke dårligt at være i Tivoli med en lettere tømmermandsramt far.

^^Farlig, farlig løve i sit løvebur med ‘vrede øjne, mor!’
^^’I-GEN’, blev der sagt, da turen stoppede. Vildt, men sjovt, åbenbart.