Glimmer på. Også til jul

8. sygdomsuge og noget af en weekend

Bortset fra barselstiden, så mindes jeg ikke mandag som en dag, der på den måde er noget at se frem til. Men oven på denne weekend føles en marginalt mere almindelig mandag som en lise…

Vi går ind i 8. sygdomsuge i streg. Pigerne er friske og glade og søde og skønne. Heldigvis. Jonas er stadig rigtig syg. Vi afventer blodprøvesvar fra sidste uge for at finde ud at om det alt, alt for høje infektionstal skyldes en ‘uskyldig’ kold lungebetændelse eller om det er noget så grimt som legionella. Da jeg fik den serveret som en mulighed fredag eftermiddag var jeg lige nødt til at gå lidt ud for mig selv, sætte mig ned og trække vejret ekstra dybt et par gange. Man skal slet ikke google det heller. Det bliver det ikke bedre af, kan jeg afsløre.

Man(d) ved bare, at det er alvorligt, når et almindeligt lægebesøg varer en time med konsultation af en ekstra læge og en del forskellige prøver hos laboranten. Jeg håber sådan, at svaret kommer snart og er så positivt som muligt. For alles skyld.

Jeg havde regnet med at være hende, der stod for det hele, så Jonas kunne få ro og hvile. Sådan blev det ikke helt. Kan I huske scenen fra Sex and the City, hvor Harry og Charlotte har været på en romantisk, fransk restaurant? Sådan havde jeg det. Og weekenden blev dermed skudt igang på allermest ubehagelige måde. Aldeles overskuds-fri. Jeg takker både åndedrætsøvelser og knibeøvelser fra diverse fødselsforberedelser med pigerne for ikke at skulle forholde mig til mere end én kropsåbning ad gangen. På den måde er den gode fødselsforberedelse gaven, der bliver ved med at give…

Vi har brugt tiden på at hvile på skift. På at bygge med Lego og lave så lidt som menneskeligt muligt. Og vi har kunnet mønstre det minimum af overskud forskudt af hinanden, der sikrede at ingen gik sultne i seng og alle fik de kram, de skulle have. Pigerne har hygget sig. Ret meget, faktisk, netop med det rolige tempo. De har også begge været lidt ramte på maverne fredag og lørdag. I går kiggede deres yndlingsmoster forbi og tog dem med på legeplads til frisk luft og tumleleg, mens Jonas og jeg bare lå og havde det skidt.

Når man er nogens forælder, så er man nødt til at være relativt funktionsdygtig trods egne dårligdomme. Det plejer at være hårdt, men muligt. Jeg kan hånden på hjertet ikke huske, at det har været sværere end den forgangne weekend, og jeg kan næsten ikke overskue, at vi ikke alle bliver raske og får energien igen i løbet af denne uge.

I det mindste har vi efterhånden været kærester så længe, at der skal mere end maveproblemer, fedtet hår og afkræftethed til at afskrække os.

   

2 kommentarer

  • S.

    Kram til dig søde du! I er da også ualmindelig hårdt ramt for tiden. Og rigtig rigtig god bedring til manden din! Kh.S.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder bare rigtig øv – krydser fingre for at overskud og bedring er på vej til jer, det har I fortjent (:
    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glimmer på. Også til jul