Anmeldelse: 40 uger efter

En god kop kaffe

[ Indeholder reklame ]

Følger man med på min Instagramprofil, ved man, at jeg er glad for kaffe. Og kage. Og strik. Og (som regel) mine børn. Men især kaffe. Jeg drikker i realiteten meget mindre kaffe, end de fleste nok regner med. En enkelt eller to kopper om dagen, mere bliver det til. Måske en ekstra kop decaf om aftenen. Til gengæld er det vigtigt for mig, at kaffen er ordentlig. At den smager helt som den skal. At mælken er skummet på den rigtige måde. Og – ikke mindst! – at koppen, jeg drikker af, føles rigtig i hånden. Faktisk fortrød jeg indtil flere gange, at jeg ikke havde pakket kopper, da vi var i sommerhus i påsken, og der kun var billige porcelænskopper i skabet.

coffee

Jeg drikker (som regel) ikke kaffe, fordi jeg er en zombie uden. Faktisk kan jeg kun mærke koffeinen, hvis jeg har drukket for meget. Det er ikke rart, og derfor sker det også kun meget sjældent. Jeg drikker kaffe, fordi jeg elsker smagen, og fordi den rigtige bryg i den rigtige kop er min pause i hverdagen. Det er mit zen-øjeblik. Min Madeleine-kage. Det sætter mig i en særlig stemning, og jeg elsker at kaffe passer lige godt sammen med strikketøj som med en tung filosofibog, når jeg en (sjælden) gang imellem finder sådan en frem fra bogreolen og minder mig selv om, at jeg faktisk engang var en, der læste sådan noget på universitetet.

Selvom jeg forsøger at leve mere minimalistisk på mange områder, har jeg stadig en ret pæn samling kopper. Sådan er det. Ligesom mine sko, som ikke blev rørt under Capsule Closet-udrensningen, er mine kopper nøje indsamlet over lang tid, og derfor får de lov at blive alle sammen. Når der er sagt, så er der nogle absolutte favoritter. Både for mit og for Jonas’ vedkommende. Jeg elsker især kopperne i håndlavet keramik. Jonas drikker oftest af ‘I <3 CPH’ -kruset købt for over 7 år siden i en generisk turistbutik. Det krus, jeg gav ham, da han flyttede fra Odense til København.

dsc_0703

På min personlige top 3 over kaffekopper er, i omvendt rækkefølge: unika-koppen uden hank fra Louise Reimer Ceramics, købt i en den nu lukkede Kitub, den lave, brede stentøjskop fra Nilasdotter, som er helt fantastisk æstetisk smuk. Den giver en særlig stemning at drikke af. På en delt førsteplads de to kopper fra Damhus. Den brune købte jeg før sommeren på Finders Keepers – den lyserøde var Julie så ualmindeligt sød at sende til mig som gave. De har den helt perfekte størrelse, facon og er så gode at holde om. Og smukke. De er så smukke i glasuren og så fint afbalancerede.

dsc_0704

Jeg er ikke nogen barista. Langt (langt!) fra. Vi har en slow brew-kande, men som regel bliver kaffen brygget kopvis på Nespresso-maskinen, som var Jonas’ fødselsdagsgave for et par år siden. Vi har Pixi-modellen, fordi vi har meget begrænset bordplads, men den fungerer upåklageligt. Mælkeskummeren fulgte med og står bare ved siden af – og jeg har efterhånden prøvet mig frem til hvilken mælk, der laver den slags blødt og ikke for skummet skum, som jeg foretrækker. Arlas Unika-mælk er rigtig godt (men ikke just den fedtfattige løsning), Thises Økologiske Minimælk er også god, mens Arlas Økologiske Minimælk giver lidt for hårdt skum. Af en eller anden grund. Irmas Økologiske Minimælk er også rigtig god at skumme. Og Oatly laver også skummevenlig havremælk, hvis man holder sig fra komælk generelt.

Jeg synes, at latte art kan være rigtig fint, men jeg dyrker det ikke (som man tydeligt kan se på mine billeder!). For mig bliver kaffen ikke bedre af et fint aftegnet blad eller hjerte i skummet. Til gengæld kan jeg godt lide, når man kan se nuanceforskelle mellem det mørke og lyse.

Selve kaffen har vi også været igennem en del forskellige varianter af efterhånden. Nespresso laver god kapselkaffe. Det gør de. Det er bare sådan lidt halvbesværligt at købe, når man står midt i Brugsen og akut mangler kapsler. Og så koster de en del penge. Vi har været igennem en del af de mærker, der kan købes i forskellige supermarkeder, og generelt synes jeg, at de billigste udgaver er spild af penge. De smager bare ikke ordentligt. Real Coffee-kapslerne, der kan købes online, er dog både rimeligt billige, ganske velsmagende og som regel også enten økologiske eller Fair Trade, og de leverer superhurtigt. En ny spiller på det danske marked er L’Or Espresso, og de er faktisk rigtig gode. Nespresso-gode, synes jeg. Jeg var inviteret til at smage de forskellige varianter til et morgenmadsarrangement, og vi har smagt videre herhjemme også. De findes både online og i de fleste større supermarkedskæder, og ja. Kapslerne er i aluminium, hvilket er ganske belastende at udvinde, men til gengæld kan genbruges, og derfor kan (og bør!) man også indlevere kapslerne til genanvendelse efter brug. Ved onlinekøb får du et returlabel med, så du kan sikre dig, at aluminiumskapslerne genanvendes. Kaffen er desuden 100% UTZ-certificeret, og dermed bæredygtigt produceret med tanke for både miljø og mennesker.

Livet er simpelthen for kort til dårlig kaffe, og selvom de rigtige kendere sikkert vil mene, at kapselkaffe er noget juks, og selvom jeg sætter overordentlig stor pris på en kop vaskeægte baristakaffe, så kan jeg også rigtig godt lide min kapselkaffe. Med ordentlige kapsler. Ordentligt skum. Og i de helt rigtige kopper.

   

2 kommentarer

  • Jeg duer (desværre) ikke til fancy kaffe- Jeg tåler ikke mælk, og kan ikke smage forskel på om kaffen er dyr eller billig. Jeg drikker gammeldags kogekaffe – og gerne i kandevis, så de fede maskiner, som kun laver en kop ad gangen, ville bare end som rod i mine overfyldte skabe.
    Men smukke kopper, der er jeg med. Har alt for mange, og ender sikker med endnu flere (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      – der er heldigvis også efterhånden gode alternativer til laktoseintolerans. Både i komælk og blandt planteprodukterne. Men hey. Man skal drikke den kaffe, man holder af. Og af de kopper, den smager bedst i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse: 40 uger efter