Godnat og sov godt – søvntræning af en 2-årig

Allerførst. Tak for alle jeres kommentarer, hilsner og varme tanker i forlængelse af mit indlæg fra i går. Det varmer og jeg sætter så stor pris på det. Det er vigtigt for mig at dele ud af både det smukke og det barske, og jeres respons er både favnende og kærlig. Det er ikke en given faktor, når man deler ud af sig selv online. Så. Tak for det. For jer. Og så til dagens indlæg. Søvn har fyldt uforholdsmæssigt meget både her på bloggen, men så sandelig også ude i vores virkelighed. Ikke mindst den søvn, vi ikke har fået, har jeg skrevet håndfulde af blogindlæg om. Fordi der er en grund til, at systematisk søvnfrarøvelse bruges som decideret...

Afmagt

Det siges, at det er sundt at græde. At det renser og klarer luften, ligesom en tordenbyge om sommeren. Der var ikke meget katharsisk renselse eller rolig eftertænksomhed over mine tårer da de kom i morges, mens jeg var alene på kontoret. Den knugende og knugede stemning og fornemmelsen af afmagt har siddet i mig hele dagen og ligget som en grågrumset tone henover mit udsyn. I morges startede K i storegruppen i børnehaven, men det, der skulle have været en hyggelig og lidt spændende indgang til det sidste år i børnehaven, blev forvansket og grimt af en rædselsfuld morgen fuld af skrigende gråd, lynende vrede blikke og afvisninger. Min store pige glædede sig, og var naturligt også lidt spændt og nervøs...

Når fortiden indhenter en

Af og til indhenter fortiden en, og bringer minder tilbage fra en tid, man egentlig gerne ville have begravet. Sådan har jeg det i disse dage. Jeg startede en måned senere i 3.g end mine klassekammerater. Jeg brugte tiden på at være indlagt på hospitalet og derefter forsøge at komme til hægterne efter en rigtig voldsom omgang mononeukleose – bedre kendt som kyssesyge. I går var jeg sendt til tælling af en svimmelhed og kvalme, jeg aldrig har oplevet magen til. Jeg har stadig en fornemmelse af let svimmelhed i hele kroppen. Det er grundlæggende ret ubehageligt. En kollegas mand har med nogle års mellemrum samme symptomer, så hun spurgte mig, om jeg mon havde haft kyssesyge engang – for det...

Fordele og ulemper ved en cykelvogn

[ ANNONCE – samarbejde med Jollyroom ] Nu har vi efterhånden haft vores cykelvogn i en lille måneds tid, og vi har brugt den en del – og på forskellige måder – så jeg vil lige lave en recap med plusser og minusser ved vognen. Så kan man altid lade sig inspirere, hvis der skulle være nogen derude, der går i overvejelser om at investere i sådan en størrelse selv. Vi starter med ulemperne: En cykelvogn, der spændes bagpå cyklen er liiiidt sværere at snige igennem den københavnske cykeltrafik end en cykel uden vogn. Vi er stadig igang med at lære, hvordan vi lettest og smidigst og til mindst gene for andre laver fx et venstresving uden at blokere en hel vejbane....

Sneak peek på vores nye soveværelse

I var ret mange, der havde tanker og input til hvilke farver, der skulle på væggen i vores nye soveværelse – det var ret hyggeligt at høre, så tak <3 Jeg endte med at prøve intet mindre end 7 forskellige farver af for at vende tilbage til en af de to første. Så var jeg til gengæld også sikker i min sag – farveprøver er virkelig investeringen værd i forhold til at komme hjem med 5 liter maling i en farve, der ikke fungerer ordentligt. Også selvom jeg endte med at bruge ligeså mange penge på prøver som på maling… Mens Jonas var på vestkysten med pigerne i sidste uge, fandt jeg malerpensler og -tøj frem og fik malet både...