Græsenke med PMS

Status

Tumlingen vågnede kl. 5 og dermed var natten også slut for mig.

Barnet var vred på mig i et par timer henover formiddagen, fordi jeg ikke ville gå ind og finde tøj til hende, mens jeg lavede morgenmad. Så vred, at hun ikke ville tale til mig mellem 8 og 11.

Nu er hun til gengæld begyndt at tale igen. Hun fortæller non-stop om det spil, hun spiller på iPad’en oveni at jeg forsøger at se et program i fjernsynet og koble af mens Lillesøster sover. Det er ironi på et ret højt plan.

Underboens datter er selvfølgelig hos sin far i denne weekend.

Jeg har poppet dagens anden omgang Panodil/Ipren-cocktail og satser på at mavekramper og lændesmerter aftager henover eftermiddagen.

Vi har aflyst dagens program – søvnmangel, krøllede mødre og sure børn er ikke særligt hyggelige besøgsgæster, så i stedet har jeg rørt en vaffeldej sammen til eftermiddagsmaden.

På plussiden er der kun 7 timer til børnenes sengetid. Bare skyd mig nu.

4 kommentarer

  • Jeg hepper på dig!!
    Jeg syntes, det var hårdt nok at være alene med én sur unge. I går og i forgårs var jeg for første gang helt alene med tumling og baby hen over ulvetime(r) og puttetid – i dag har jeg været nødt til at tage en formiddagslur, fordi jeg er så smadret efter det 😖

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Oh yes. Det er virkelig en øvelse at være solo med to små typer, når man er vant til to voksne. Og især det med søvnen er op ad bakke… Godt med en lur.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SofieW

    Sådan en weekend er det bare, at sætte ind med alt hvad der virker. Hos mig er det fri fjernsyn, iPad, kaffe, chokolade og nemme løsninger (læs madder/takeout). Jeg håber, pigerne sover tidligt og at dagen i morgen bliver nemmere. Kram til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak! Og ja – det er også sådan vi har kørt. Desværre minus bare lidt ekstra søvn… så faren var mere end velkommen hjem, så jeg lige kunne få en lille lur. Var nået dertil, at jeg svimlede lidt hvergang jeg rejste mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Græsenke med PMS