Babyeksamen og status

Forleden var sundhedsplejersken på besøg for at se, måle og veje lillesøster. Og mig. Ikke så meget måle og veje (heldigvis!), men for at tale om hvordan jeg har det og for at udføre den obligatoriske screening for efterfødselsreaktioner.

Det kunne vi hurtigt konkludere, at jeg ikke har; men jeg kom til at tænke på, at Jonas faktisk måske burde have taget den test og fået tilbud om samtale, dengang for 3,5 år siden – som jeg skrev om i sidste indlæg. Det er nu et tilbud til alle nybagte fædre, og det er kun godt at deres følelsesliv også inddrages. Tak, i øvrigt, for jeres kommentarer og input. Jeg bliver så glad, når I fortæller at mine tanker og erfaringer kan bruges til noget. Om ikke andet til at fortælle, at I ikke er de eneste, der ikke knuselskede jeres barn fra første sekund, eller at det er ok at have en oplevelse af, at det er mindst ligeså benhårdt som overdrevent fantastisk at være blevet forældre. Og nej. Jeg tror ikke, Bean bliver ked af at læse bloggen engang. Jeg forestiller mig, vi læser den sammen – og jeg ved, at hun ved, hun er elsket. Ubetinget elsket. Jeg tror godt børn må vide, at der er andre følelser end glæde, og at deres forældre også kan blive vrede og kede af det.

Tilbage til dette indlæg. Lillesøster kunne alt det, hun ‘skal’ kunne på nuværende tidspunkt. Hun er også et absolut signalstærkt barn, der nok skal give udtryk for, hvad hun gerne vil og hvad hun A B S O L U T ikke gider. Eksempelvis hvis hun IKKE skal ammes lige nu. Det gør mit job noget lettere, at hun er så god til at give udtryk for sine behov.

Jeg synes i øvrigt ikke, jeg har haft tid til meget andet end at amme den sidste uge, og det gav udslag på vægten, for lillesøster er nu 5800 gram tung og har dermed knap fordoblet sin startvægt. Hun ligger vist ret højt på længdekurven med sine 62 cm. Jeg tjekkede Beans bøger, og de to piger følger hinanden indtil videre. Og helt ærligt. Med en far på 2 meter ville det også være mærkeligt, hvis vores piger skulle blive nogle små nips.

Lillesøster er i dag præcis 11 uger gammel. Hun smiler og griner gerne, når hun er vågen – eller holder skarpt øje med sine omgivelser. Især er hun på udkig efter mig eller Bean. Hun er vild med at pludre med sin søster, og det er så kært at se hvordan de allerede er igang med at udvikle et bånd. Bean er så stolt af lillesøster og nusser, aer, kysser, krammer og fjoller med hende. Heldigvis på en forsigtig og rolig måde, som lillesøster er tryg ved. Jeg forudser, at de bliver et dream team af et par viljestærke pigebørn, der kommer til at lægge mange, mange skumle planer for hvordan de skal narre deres forældre og få deres vilje. Jonas har ikke en chance.

Derudover er lillesøster tilsyneladende holdt op med at tage lange lure (Goddammit Alexis!) og powernapper sig igennem dagene. Det er en udvikling, jeg godt kunne være foruden. Det var så rart at have tid til at både spise, hvile, rydde op og strikke… Lad os nu se. Alting er jo bare en fase. Blev der sagt.

^^Jeg kan slet ikke stå for bløde flæsenumser <3 Dragten her er fra Petit Bateau og var en barselsgave.