Status fra #græsenkeland: Send mere søvn

Vi er halvvejs igennem denne omgang #græsenkeland.

Jeg er træt. Allerede. Det er noget helt andet at være alene med to børn end med et enkelt, og ansvaret for at udvise overskud og hjælpe alle er mit alene. Det kan jeg godt mærke. Jeg er mentalt ‘på’ på en helt anden måde end vanligt. I går eftermiddags kom min søster forbi og tog Bean med ud og fodre ænder, hoppe i vandpytter og lege i Experimentarium. Det var helt fantastisk. Både for Bean og for min mulighed for at give lillesøster den ro, som hun også har brug for i løbet af dagen.

Som forventet fik vi en kollektiv nedsmeltning omkring puttetid, hvor lillesøster græd hvis jeg ikke rokkede hende i armene, Bean nægtede at rejse sig for at tage nederdel og strømpebukser af og jeg var mast i hovedet. Heldigvis lykkedes det at få begge børn til at sove på skift og kun råbe højt en enkelt gang. Ikke at det er ok, men i betragtning af omstændighederne, så må jeg skrive det i min egen sorte bog og tage mig af den dårlige samvittighed, når jeg har overskud til det.

I nat har vi sovet rædsomt. Lillesøster har været markant mere vågen end vanligt, og har også forstyrret Beans søvn. Hun plejer ellers at sove igennem uroen, men i nat bøvlede lillesøster så meget, at Bean vågnede og krøb tværs over dobbeltsengen (som hun var listet ind i omkring midnat) og aede sin lillesøsters hånd og pande mens hun sagte sang en godnatsang. Store, empatiske pige.

Det var tre trætte piger, der skulle ud ad døren i morges for at give plads til rengøringshjælpen, og Bean startede med at tage et styrt ned ad trapperne. Så stod jeg med to grædende børn på reposen og forsøgte at simultantrøste, mens jeg selv var ved at græde lidt ned i Beans bløde krøller, fordi jeg syntes, det var så synd for hende.

Afleveringen i børnehaven foregik også med ekstra mange kram og gråd, men heldigvis har Bean haft en god dag alligevel (jeg ringede og tjekkede en halv time efter jeg var trillet afsted). Lillesøster har stadig til gode at tage en af sine vanlige, lange lure, så jeg har ikke for alvor nået at lade op i dag. Til gengæld købte Bean og jeg donuts på vejen hjem, så jeg regner med at køre den igennem på sukker og ren viljestyrke og så krydse fingre for en markant roligere nat.

I nat var i øvrigt første gang, at jeg er blevet irriteret på lillesøster. Fordi hun forstyrrede sin søsters søvn sådan. Bean er SÅ sød en storesøster, og hun bliver aldrig sur på lillesøster – så det er virkelig ikke fair, at hun skal chikanere sådan om natten. Specielt når der ikke er en ekstra voksen, som Bean kan putte sig ind til. Det er virkeligt dårlig timing, at lillesøster de sidste par dage har fundet på, at når hun er blevet ammet om natten, så skal hun bøvle og være vågen i stedet for at sove videre som hun ellers har gjort. *suk*

… det er skisme heldigt for lillesøster, at hun er så smadder sød!

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram