At være en strikkenørd

Når ens børn har læst de officielle anbefalinger

Lillesøster er snart 21 måneder gammel. Hun er stadig vældig glad for mælkebaren som hygge og trøst. Det er et fast eftermiddagsritual, at vi skal ind i ‘D-ue. D-uel’ (red: stue, stol) og have ‘Mam-mam’, så snart vi har fået overtøjet af. Et par gange (eller 5) i løbet af natten og den tidlige morgen.

Jeg startede ikke min ammekarriere med at nødvendigvis at ville langtidsamme. Det er egentlig bare noget, der er sket af sig selv. En dag tager den anden, og pludselig er der gået næsten to år.

Bean fulgte Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger om fuldamning til 6 måneder og delvis amning til omkring et år. Hun stoppede selv, da hun var godt 13 måneder fra den ene dag til den anden. Done, finito, færdig. Jeg var ikke helt klar. Det var hun.

Lillesøster har tilsyneladende læst Sundhedsstyrelsens anbefalinger, fundet mere information, forkastet dem og i stedet forholdt sig til WHO’s officielle anbefalinger om amning til barnet er 2 år (eller længere).

skaermbillede-2016-12-18-kl-10-15-42-pm^^Photo credit: Frederikke Brostrup 

Jeg har elsket at amme. Bortset fra de første uger med Bean hvor det var svært og smertefuldt, så har det været fantastisk. Jeg elsker nærheden og samhørigheden. At kunne give ro, tryghed og antistoffer til pigerne. Ikke mindst, da Lillesøster var indlagt, var det en god følelse og en tryghed for mig, at hun stadig ammede.

Der er selvfølgelig stadig lidt mælk og gode antistoffer til Lillesøster, men efterhånden er det helt klart mest for nærheden og hyggens skyld, hun vælger mælkebaren til. Det er blevet en slags udvidet kram. Jeg kan mærke, at jeg er ved at være klar til at trappe ned og stoppe inden for nogle måneder. At få min egen krop helt og fuldt igen. At helt slippe praktikken, når jeg klæder mig på om morgenen. Jeg har haft tøj på, der har haft plads til en voksende babybule i godt 8 måneder og derefter tøj, der muliggjorde hurtig adgang til amning i halvandet år plus det løse.

Jeg trænger til at se bort fra funktion. Ikke mindst i lingeri-afdelingen. Jeg er virkelig glad for komforten og har nærmest boet i mine ammebh’er og toppe siden fødslen. Forleden var der kun en blondebody og et par knap så hverdagsegnede sæt fra Agent Provocateur i undertøjsskuffen, og da slog det mig, at jeg virkelig godt kunne trænge til at opgradere hele den del af klædeskabet med noget nyt, der passer til min krop efter to graviditeter og to lange ammeperioder. Gerne noget med blonder. Det må blive min belønning, når Lillesøster og jeg siger endegyldigt farvel til amningen.

2 kommentarer

  • Kirsten

    Det lyder som en belønning, du virkelig har fortjent. Jeg glæder mig også lidt til at få min krop helt igen efter indtil videre 1 års amning, men samtidig er det der amning bare så skønt, og der er ingen udsigt til ammestop her. Og det er helt ok ❤ Har du tips til gode ammebh’er? Jeg kunne godt trænge til noget nyt i den afdeling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder som en god belønning, og nogle meget kloge børn du har, tror det godt at mærke efter hos jer begge for et godt stop når tid er.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være en strikkenørd