New rouTEAnes

Kampen om søvnen

‘Men på et tidspunkt må I vel bare lade hende skrige i en uge, og så er det klaret’

En henkastet bibemærkning om Lillesøsters sove/natammevaner, jeg ikke lige havde set komme.

Sover min 20 måneder gamle terrorist tumling igennem? Nej. Not by a longshot. Hun vågner i løbet af aftenen 1-5 gange. Hun vågner i løbet af natten et tilsvarende antal gange og det føles ærligt talt af og til som russisk roulette at gå i seng. Det er bl.a. grunden til at jeg ikke lægger mig til at sove, når jeg går i seng – forklaring findes HER. Søvn er essentielt for mennesker, store som små. Der er en grund til at systematisk søvnfrarøvelse anses som decideret torturmiddel. Faktisk kan man dø af søvnmangel, hvis det bliver grelt nok.

Vi har brug for pauser, hvor kroppen og sindet kobler af, restituerer, lader op.

Lillesøster sover ikke igennem, hvilket betyder at jeg heller ikke gør. Vi har efterhånden forsøgt os en lille håndfuld gange med at stoppe natamningen, men hver gang har resulteret i 2-3 nætter med voldsomt og langvarigt skrigen og en ulykkelig Lillesøster, der langt fra er udhvilet og klar til næste dage. Samt en udmattet mor og far og storesøster, der heller ikke får deres søvn. Og efter 2 nætter med skrig og stort set ingen sammenhængende søvn kræver det mere end almindeligt megen viljestyrke at sætte sig igennem endnu en nat. For ikke at tale om en hel uge. Havde Lillesøster vist tegn på at græde mindre på dag 2 og 3, så var det en anden snak. Det gør hun ikke. Som i. Slet ikke. Og så er det hverken fair for hende eller os at fortsætte eksperimentet.  Man lader ikke bare børn skrige i en uge. Heller ikke selvom det slet ikke er ment eller tænkt så voldsomt som det lyder, for i det scenarie samsover vi stadig og Lillesøster vil blive trøstet og ikke ligge alene i egen seng på eget værelse.

Den nuværende løsning giver mest mulig søvn for flest mulige mennesker. Sådan kan vores familie bedst fungere. Det er bedre at der er en, der er træt end fire. Som regel får Bean al sin nattesøvn og Jonas det meste af sin, fordi jeg når at stoppe Lillesøster fra at råbe op ved at tilbyde hende brystet og roen dér. Jeg indhenter som regel en time om morgenen, hvor Jonas står op med børnene, men nætter med 5 forstyrrelser på 20. måned er alligevel ikke sådan at spøge med. Lillesøster skal naturligvis ikke natamme for evigt. Så jeg forsøger at lukke mælkebaren, når der er overskud til det – og så fortsætte eller tage retræte afhængigt af resultaterne.

… til ovenstående bemærkning kunne jeg i øvrigt ikke lade være med at tænke for mig selv, at man kan tale med om den slags, når man selv har to børns søvn at forholde sig til og i øvrigt har været frarøvet sin egen så længe, at enhver chance for at få ro gribes. Heldigvis ender vores putninger som regel ikke med at nogen (læs: mig) råbegræder, og de små sejre gælder også.

   

15 kommentarer

  • Trine

    Mest mulig søvn til flest mulige er også vores motto herhjemme. Heldigvis er min søns søvn blevet meget bedre det sidste halve år (han er to), og han har faktisk aldrig sovet bedre, men shit hvor jeg bare husker det der søvntortur det første halvandet års tid! Det er frygteligt ikke at få sovet, så jeg under dig virkelig, virkelig snart at få ordentlig søvn, men jeg kan sagtens følge, at når hun græder så intenst efter to-tre dage stadigvæk, så er det ikke til at blive ved. Så er hun måske bare ikke klar endnu, desværre.

    Masser af tanker og medfølelse herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Bean begyndte også at sove bedre, da hun blev omkring 2, så vi tæller ned på den front.
      Jeg tænker også, at hvis hun var mere klar, så ville gråden aftage efter 1. eller i al fald 2. nat – og uanset hvad så er det simpelthen for hårdt, når ingen af os får sovet ordentligt.

      Tak for tankerne <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Pyh, vi har kørt lidt samme taktik herhjemme, med min datter på omkring 21 måneder. ☺ Vi samsover, og i laaang tid vågnede hun 5-ish gange om natten, og kunne kun puttes med bryst. For halvanden måned siden lykkedes det os at give hende et glas mælk i stedet, hver gang hun vågnede, og nu vågner hun oftest kun en gang, får et glas mælk og sover videre. Det er fantastisk. 😁 Men det kunne kun lade sig gøre, fordi hun selv var moden til det. Når vi har prøvet noget lignende tidligere, har det også været med skrig og skrål i mange timer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, det lyder også som en rigtig god løsning. Vi har forsøgt at erstatte bryst med glas også, men det kan vi glemme. Måske det går bedre om en måneds tid. Eller to. På et eller andet tidspunkt skal det i al fald nok lykkes!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kære Stine.
    Tak for en skøn, ærlig og velskrevet blog. Jeg nyder at følge dig og dine fine, lille småbørnsfamilie. Jeg er selv på barsel med mit første barn og har nydt at finde inspiration, trøst, håb og glæde i dine hverdagsberetninger.
    Jeg føler i den grad med dig, når du beskriver jeres ongoing søvnproblematik. Det må være vanvittig hårdt! Jeg synes det er dybt beundringsværdig, at I i den grad lader lillesøsters behov sætte dagsordenen. Som det bør og skal være! Mange var nok kapituleret og havde forsøgt sig med “cry it out”-metoden.
    Jeg forstiller mig, at I har forsøgt jer, men tillader mig dog alligevel at spørge: hvad hvis du tog en uge på sofaen og lod Jonas sove med lillesøster alene? Kunne det være en mulighed? Måske hun fornemmer og dufter dig (og mælken) i sådan en grad, at hun vågner?

    Igen – tak for en skøn blog!

    De bedste hilsner fra Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tusind tak for den fine kommentar!

      Vi har forsøgt at lade Jonas overtage og jeg har sovet halve nætter på sofaen, men på et tidspunkt midt på natten lader hun sig ikke formilde længere og i det hele taget er der markant mere gråd og uro når far står for at lulle hende i søvn igen. Selv hvis det er uden amning fra min side. For det er ikke hver gang hun vågner op, hun får lov. Så kunne vi ikke lave andet!

      Tak for input – og for medfølelse. Det er rart. Og nej. Vi forsøgte CIO en enkelt aften med Bean, da hun var jævnaldrende og jeg gør det aldrig igen. Det føltes så grundlæggende forkert at lade et barn græde med vilje og fuldt overlæg – og siden har min læsning og undersøgelse af metoden mere end bekræftet mig i, at vi gjorde ret i at følge mavefornemmelsen og lade hende søge tryghed i stedet for at kræve at hun lå alene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ja, det lyder som om, at I har forsøgt jer med det meste. Jeg ville personlig heller aldrig benytte mig af “cry it out”. Det stritter på mig det koncept – både som mor og fagperson. Min lille dreng nægter eksempelvis at lade sig putte af far, så det er altså undertegnede, der står for det hver aften. Der er simpelthen ingen grund til at lade sine børn græde unødvendigt. Børn kan ikke forkæles med tryghed og kærlighed – de kan få det, som de har behov for.
      Og som du rigtig nok skriver, skal lillesøster nok blive klar – eller “hjælpes klar” – når tiden er moden til det. Det er jo immervæk de færreste 10-årlige, der stadig natammes 😉

      Held og lykke med det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hvor er du sej med så lidt søvn i så lang tid og med arbejde du skal op til! Er selv på barsel med mit første barn og synes godt nok at det er hårdt at blive vækket bare 2 gange om natten… håber at i finder en løsning. Den kommer når hun er klar og indtil da er hun jo bare heldig, at i ser og opfylder hendes behov ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Man vænner sig til meget! Bean var næsten værre i sin tid, så jeg er ret rutineret i at fungere med underskud på søvnkontoen efterhånden. Ih, jeg håber, du nyder din barselsboble. Jeg bliver helt nostalgisk (og lidt misundelig) – og så er alt jo relativt. Det ER hårdt at blive vækket 2 gange om natten. Også selvom andre bliver vækket 5.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Åh, hvor jeg dog føler med dig! Det er simpelthen bare så hårdt med den manglende nattesøvn. Hos os holdt lillebror op med al sin amning fra den ene dag til den anden da han var 22 måneder. Før havde han på ingen måde kunne falde i søvn uden brystet og vågnede også flere gange om natten, og kunne kun falde til ro igen ved amning. Men pludselig virkede han klar, og så var vi færdige! Pludselig var det fint bare at sidde tæt op ad mig og kramme, når han vågnede, og nu ved de 25 måneder sover han igennem i sin egen seng – og vågner han om natten sover han fint videre, hvis bare han kommer med ind til os.

    Summa summarum, vil bare give dig al mulig ret i at I gør det rigtige. Har overhovedet ikke tal på alle de gange folk er kommet med “gode råd” om at han bare skulle have lov til at skrige igennem med far. Har det bare så fint med mig selv over, at jeg ikke gjorde det, men i stedet bed tænderne sammen og gjorde hvad der føltes rigtigt i min mave. Men derfor er det jo stadig afsindigt hårdt at stå op helt skeløjet efter alt for lidt søvn og så ind på arbejde og performe som alle andre. Så al den bedste karma i din retning! Du er sej! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      <3 for den rare kommentar og for at dele din historie. Jeg tænker også at det kommer af sig selv. På et tidspunkt. Og egentlig meget gerne ved 22 måneder ligesom hos jer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Åh. Det lyder hårdt.

    Men jeg bliver altid glad når jeg læser dine beretninger. I har nogle heldige børn.

    Det er SÅ hårdt at undvære sin søvn. Jeg kan virkelig mærke med perioder med for meget uro om natten at jeg bliver så kortluntet om dagen, det er bare ikke rart.

    Vores Ella på 2 om lidt vil stadig natamme når jeg sover i sengen. Hun sover dog igennem når jeg ligger mig på sofaen og hun sover med far. Dog vil jeg sige, at her de sidste måneder når jeg sover ved hende så har jeg et par gange efterhånden oplevet hun rent faktisk har sovet igennem. Og hun er jo lige et par mdr ældre end jeres lillesøster, så måske det kommer lige om lidt <3
    Jeg husker fra vores store at hun begyndte at sove bedre omkring de 2…

    Jeg prøver virkelig at minde mig selv om når ting er hårde med de små, at det er så kort tid… At det er kort tid på et liv vi får lov at være dem så (fysisk) nær. Men to år uden søvn er sku bare hårdt 😉

    Igen.. Jeres børn er heldige de har sådan nogle omsorgsfulde forældre der passer så godt på dem <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg mindes også at omkring de 2 år blev det bedre. Så vi lever i håbet 😉

      Det er nemlig så kort. Det er godt at huske på midt i kaos – og at holde fast i.

      Tusind tak for den rare kommentar og de dejlige ord <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Lidt samme historie her. Dog er han min første, og kun 9 måneder. Men har indtil nu vågnet en mia. gange hver nat. I starten synes jeg det var lidt ensomt, når de andre mødre berettede om 3-6 timers søvnstræk. Nu har jeg vænnet mig lidt til det. Bevares, det er da blevet bedre, men det går langsomt. Vi tror heller ikke på det med cry it out og hvad de ellers hedder, metoderne. Til gengæld er vi gået over til at give flaske om natten (jeg ammer om dagen). Han kan nøjes med 1-2 stykker. Men vågner stadig mange gange og kan være rigtig svær at få ind i søvnen igen. Det er så hårdt når man er i konstant søvnunderskud. Men godt at I gør det der fungerer bedst for Jer lige nu. Og man har aldrig hørt om en 15årig der ikke gad sove vel 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Præcis – det skal nok komme. Og jeg har en fornemmelse af, at det så småt er ved at blive bedre. Bare en smule. Og ikke alle nætter, men lidt flere end før. Så mange ting med børn er faser – og med natflaske, så kan du forhåbentlig bytte lidt af og til, så du også kan få en mere reel nattesøvn?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New rouTEAnes