A ghee aij

DIY: Nemt og fint smykkeskrin

I sidste – skærmfri – uge brugte vi tiden på forskellige kreative sysler. Bl.a. et nyt smykkeskrin til Beans allerfineste perlekæde og hårspænder.

Det var både enkelt og hurtigt og resultatet blev ret fint. Bean er i al fald helt vild med sit nye skrin. Variationerne er nærmest uendelige, og det er en god måde at upcycle (eller bare genanvende) emballage. Vi lavede et smykkeskrin, men det kan også være opbevaring til alle mulige andre ting og sager. Eftersom vi havde alle materialer i forvejen var det ganske gratis, men du burde fint kunne få tomme skoæsker ganske gratis hos din lokale skobutik.

17022229_10158229561115375_201037155058300311_n

Du skal bruge:

En skoæske eller lignende af en kraftig papkvalitet. Vores æske er en Angulus-æske til tullesko, der kom med den velegnede udtræksløsning, men en almindelig æske med låg kan sagtens bruges. 

En skalpel eller en god saks

Skæreunderlag

Selvklæbende folie. Marmorfolien havde jeg stående i forvejen, men i malerbutikker, Søstrene Grene o.lign. kan man ofte finde foliei mange farver og mønstre. Tapetrester eller pænt papir kan også bruges.

16865136_10158229561030375_3613066924473653051_n-1

Vi målte af for front inkl. hul og top og så skar jeg folien ud. Vi hjalp hinanden med at få den på æsken og foldede kanterne om hullet i fronten. Og vupti. Et styks nyt smykkeskrin i marmorlook. Bean fandt straks sine fineste sager frem, og nu står skrinet i vindueskarmen ved siden af My Little Pony slottet.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A ghee aij