TGI MONDAY

Et nemt barn?

Jeg er ikke helt sikker på, hvad der ligger i betegnelsen ‘et nemt barn’. Hvornår er man nem? Alle babyer er krævende – det er deres natur. De kan ingenting selv (godt lavet, evolution), har brug for hjælp og støtte til alt og et kæmpe trygheds- og kærlighedsbehov. Men der er alligevel enorme forskelle på, hvordan babyer ellers er og/eller opleves.

En af vores venner spurgte forleden, om lillesøster så var et ‘nemt’ barn, efter vi fortalte, at hun sover længere og bedre end Bean gjorde og at vi generelt synes, det går godt herhjemme. Vi kiggede på hinanden og svarede samstemmende: Nej.

Lillesøster er ikke et nemt barn. Hun er bare langt fra så stor en udfordring som Bean var. Måske fordi vi er mere erfarne og sikre. Måske fordi vi er mere ærlige overfor hinanden om hvor vores grænser for grådtolerance går? Måske fordi vores – og nok især min – tærskel for hvad der er svært og udfordrende er blevet flyttet til noget nær Langbortistan efter at have gennemlevet og overlevet et kolikbarn.

Lillesøster er ikke nem. Men hvis Bean var en 10’er, så er hun måske en 6’er eller 7’er. En 8’er på en dårlig dag eller aften. Det er lettere at håndtere. I al fald for mig. For Jonas er babygråden som en slags genoplivning af et krigstraume. Den har han det rigtig, rigtig svært ved.

Jeg husker tiden fra 8-12 uger som de hårdeste med Bean. Den første barselslykke var overstået og hverdagen havde indfundet sig sammen med erkendelsen af, at vi havde en baby, der græd og græd og græd – meget mere end andre babyer gjorde. Fra 12. uge begyndte presset at lette i takt med at hun og vi bedre kunne kommunikere. Jeg har en fornemmelse af at vi allerede er ovre ‘det værste’ med lillesøster, og at hun fra nu af bliver lettere at have med at gøre.

Som sin søster er hun ikke en baby, der smiler og griner i alle sine vågne timer, men hun kan sagtens lokkes til en hyggestund med tandløse grin og babyleg. Hun sover stadig bedre i løbet af dagen end Bean gjorde og gerne i enten liften eller slyngevuggen. Det betyder at jeg får mulighed for at sidde ned frem for at gå endeløse ture med barnevognen, som jeg gjorde med Bean. (At det så til gengæld har betydning for efterfødselskroppen og -kiloene taler vi ikke om i denne sammenhæng)

Hun har – igen som sin søster – vanskeligt ved at overgive sig til søvnen og kan hidse sig selv helt ustyrligt op. Det går som regel ok i løbet af dagen, men aftenerne kan være timevis af hvileløs vandren rundt i stuerne med en baby pakket ind som en kræmmerhus i dynen. Jeg ved godt, at jeg skrev, jeg var god til at carpe diem og være i nuet – men lige præcis med søvnen, så GLÆDER jeg mig til at få mine aftener igen på et tidspunkt og muligheden for lidt voksentid.

 photo DSC_0011_zpsetzizjzc.jpg
 photo DSC_0005_zps9b1bdm4u.jpg

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

6 kommentarer

  • Pia

    Tak for indlægget. Det er dejligt befriende at læse.
    Der er gået sport i at have en nem baby. Babyer er ikke nemme og godt det samme for dem, at de kan fortælle hvad de har brug for.
    Det store samtale emne i mødregruppe er gerne at nr 2 eller 3 er de nemme. Og det ved jeg med mit 3. barn ikke er virkeligheden. Så tak for ærligheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    TAK for indlægget! Jeg har 1. barn på vej, og at vide hvordan virkeligheden med en spæd også er, giver meget mere ro, frem for at skulle gå rundt snart med et måske uroligt barn og føle sig som en fiasko over ikke at have et “nemt barn”. Tak for at du deler – det hjælper så meget!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hvor er det dejligt at høre. Tak for den kommentar (og tillykke og held og lykke med kommende baby!) HVIS (7-9-13) du skulle få et ekstra krævende barn, så læs tilbage i indlæggene fra juni-juli-august-september 2012, hvor vi virkelig kæmpede med Bean. Det vigtigste er nok at holde fast i alle de gode stunder, der også er. Alle de smil og grin og rolige amme- (eller flaske) stunder.

      Og så at holde fast i at du er en fantastisk mor for dit barn, selvom du ikke altid kan trøste eller gætte alle behov.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jeg er meget lidt vild med at kalde babyer for “nem”.
    Fx beretter min farmor aka oldemoren altid om, hvor nemt et barn jeg har fået denne gang. Hvilket 1. Altså ikke nødvendigvis er min opfattelse. og 2. Ligesom lukker muligheden for man kan tale om de hårde stunder.
    Og hvad ved hun egentlig, når hun ser hende mæt og udhvilet. Det er jo nok ikke mit i nye tænder/tigerspring/dårlig dag, at vi tager på visit i forstæderne..
    Nå, men det var så lidt i sidespor, men det var da rart at komme ud med, haha.

    Tak fordi du deler så åbent omkring det at blive mor for anden gang. Og tillykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det var så lidt – jeg synes det er noget af det bedste ved bloggen, at jeg og andre kan få bekræftet, at vi ikke er alene med de tanker og følelser og udfordringer og glæder, der ligger i livet med børn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt at høre at noget i hvert fald er nemmere denne gang:-) Jeg oplevede selv at min nr to var sværere og det var virkelig hårdt at acceptere. Så jeg var lidt mere ærefrygtig her 3. 😉 Men SÅlænge deres behov er relevante er det jo “nemt” nok, straks værre når man ikke kan trøste.. Men de bliver jo alle “nemmere” med alderen:-) Kram til jer:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TGI MONDAY