Timehop

Kvinde. Holder du nogensinde fri?

Hvornår holder mødre egentlig fri? Jeg gør uhyre sjældent. Stort set ikke i øjeblikket, hvor jeg fuldammer efter afrikansk forbillede (læs: hver gang lillesøster er utilfreds bliver hun tilbudt brystet. Det fungerer perfekt for os, men lader naturligvis ikke megen luft til solotid). Faktisk var det meningen, at jeg lørdag formiddag, mens lillesøster sov, skulle have en time eller to for mig selv på en café med Mac’en og tid til at komponere blogindlæg og besvare mails uden at holde øre og øje på en baby.

Det blev i stedet til en trilletur med barnevognen for at give lillesøster fred og ro til at falde i søvn, mens far og storesøster tumlede hjemme. *suk*

Jeg har for nylig læst et par ret forskellige artikler om at være alene om ansvaret selvom man er del af en familie med to voksne. Den ene var amerikansk (og jeg kan ikke finde den nu!) og handlede om, at mange mødre i parforhold reelt er alenemødre, og nok kan amerikanske forhold ikke just omsættes til danske, men der var en pointe i artiklen, der ræsonnerede i mig. Det handlede om ansvar. Hvis jeg skifter en ble, så skifter jeg bare en ble. Hvis Jonas gør det, så er det som regel fordi jeg har spurgt om han ikke vil – og (endnu værre) takker ham for det. Hvorfor skulle jeg takke for noget, der i bund og grund burde være en absolut selvfølge for vores generations fædre? Det samme gælder med langt de fleste huslige pligter – og det er jo ikke af ond eller god vilje. Det er bare misforstået at takke den ene part for noget, den anden gør uden at få ros eller tak.

Den anden artikel var dansk og indholdets kerne var den samme. At det i mange (de fleste?) heteroseksuelle parforhold er kvinden, der sidder med ansvaret for familien, selvom både mor og far henter, leger, putter, trøster, skifter bleer og laver mad. At den udearbejdende kvinde i ordets egentlige forstand stadig er husmoder. Du kan læse hele artiklen i Information HER

For selvom fordelingen af pligter er nogenlunde ligelig, så er ansvaret skævt fordelt. Kvinden er som regel familiens ‘projektleder’ og det er hende, der holder styr på, hvornår der er arrangementer i børnehaven eller skolen, hende der husker på og bestiller tid til vaccination, tandlæge og lægebesøg og som har overblik over den sociale kalender – herunder hvem der skal købes gaver til og hvornår. Det er også hende, der har styr på, hvad der mangler på indkøbslisten og hende, der ved, hvilken størrelse tøj og sko barnet bruger og hvornår det er tid til at købe nyt til sæsonen.

Har man ansvaret, kan man så nogensinde læne sig tilbage i sofaen med et godt glas rødvin og bare slappe af? Gunilla Bergensten skriver det – bl.a. – sådan her og jeg synes det er uhyggeligt rammende:

Jeg spurgte Magnus:

“Har du set, at John har fodvorter?”

“Nej, men han har fortalt det.”

“Han har otte vorter.”

” Ja, det sagde han.”

“Har du købt noget mod fodvorter?”

“Nej, skulle jeg da det?”

(…)

Jeg ved ikke, hvis skyld det er eller om det giver mening at tale om skyld overhovedet. Jeg tror snarere det er kønsroller og samfundsnormer, der skal gøres op med. Jeg – og sikkert også flere af jer – skal blive bedre til at afgive ansvar og lade manden overtage det helt og aldeles. For eksempel gad jeg godt slippe for at skulle forholde mig til noget som helst børnehave-relateret mod til gengæld at have det fulde ansvar på tøj- og skofronten. Det er nemlig et område, jeg har holdninger til og et, Jonas er komplet ligeglad med.

Jeg gad faktisk også godt slippe for at være den eneste, der står for den løbende oprydning. Jeg har faktisk tidligere eksperimenteret med at lade eksempelvis kaffekopper, som Jonas stiller på alle flader herhjemme, blive stående for at se, om han selv tog dem. Det gør han ikke. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Det samme gælder legetøj og tøj, der bliver lagt i stuerne.

Mændene skal på deres side blive bedre til at tage ansvaret og insistere på, at kvinderne blander sig the hell out. Ligesom med delt barsel, så tror jeg på, at et reelt delt ansvar sikrer en reel ligestilling og en gensidig forståelse for hvad det indebærer at være en familie og at få det hele til at hænge sammen. Det er et godt fundament for et parforhold at man er ligeværdige og har et lige ansvar.

Jeg har tænkt mig at starte med at gribe i egen barm. Den er også lettere at få øje på nu mens jeg ammer! Jeg vil ikke være projektleder – jeg vil have en flad ledelsesstruktur de voksne i husstanden imellem, hvor vi opdeler ansvarsområderne efter evner og interessefelter. Og så bare nøjes med at opdatere den anden på hver vores område efter behov.

Jeg tror i øvrigt at en vanskelig del af en omfordeling af ansvaret er selve samtalen om det. Hvordan indgår man i dialog om ønsket om at den ene part skal gøre mere, uden at det på forhånd bliver en omgang beskyldninger og du gør heller aldrig… men jeg gør altid’  – selvom det ikke er ment sådan.

Hvordan er ansvarsfordelingen hjemme hos jer?

*For lige at være fair, så er Jonas faktisk rigtig god til også at tage ansvar på sig. Eksempelvis var det ham, der sørgede for at udregne barsel denne gang. Og han står 8 ud af 10 dage for maden herhjemme. Og er 97% af tiden ham, der går ned med skraldet. Så. Det overordnede ansvar for eksempelvis børnene er dog stadig mit, som tingene er lige nu.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

9 kommentarer

  • Stine

    Jeg læste godt den artikel i information i sidste uge og sendte den til nogle venner.

    Jeg diskuterede den også.med min kæreste (og min datters far). Tror første skridt er at være opmærksom på fælden. Herhjemme har jeg en rigtig god hukommelse hvad angår fødselsdage og sådan. Så der er rigtig let at jeg også kommer til ar blive lidt mor for min kæreste mht “har du nu husker at skrive til din far i dag/ringe til Preben osv.”.

    Vi prøver at komme noget af der i forkøbet ved ar fordele ansvar. Jeg køber gaver min familie og de fælles venner sol udspringer fra mig og modsat. Det er min kærestes ansvar at tjekke intranet fra vuggestuen . Han har endnu ikke gjort det i de to måneder hun har gået der, men han taler da om at han skal få snakket med vuggestuen fordi der er noget galt med koden. Så han har ansvaret for at fortælle mig de ting.

    Vi prøver også ar aftale hvem af os som skal sætte os ind i et bestemt emne om noget som vedrører vores barn.

    Vi falder bestemt i. Det er mig som er tovholder, men vi bliver bedre. Det hjælper så også rigtig meget at jeg bor med et ordens menneske som rydder op efter mig og som tager vasketøj.

    PS. Nogle dage aftaler vi at “han har baby vagten”, dvs at jeg intet skal gøre med baby udover at amme når han vurderer det nødvendig. Vil han have hjælp til andet så må han spørge efter det (uheld som en baby der kaster op osv skal man self ikke spørge om hjælp for).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hvor er det sejt, at I allerede er igang med processen. Og props til dig for at holde nallerne fra vuggestuens intranet! Det ville jeg have svært ved, hvis jeg vidste, at Jonas slet ikke holdt sig opdateret.

      Fin idé med babyvagt, når man har lidt større børn. Det ville være svært for os nu hvor jeg fuldammer, men vi gjorde det bestemt også med Bean, da hun blev ældre – eksempelvis om natten, da jeg ikke længere nat-ammede. Det er også guld værd at overlade far ansvaret, så han og barnet kan få en tættere relation OG han får større selvtillid ift. barnepasning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor sjovt at støde ind i dit indlæg netop i dag. Herhjemme går jeg med de samme tanker. Om det virkelig kan være rigtigt at det er sådan det skal være? At kvinden har så stort et ansvar ifht familielivet? Jeg får en gang imellem stressagtige frustrations-anfald, hvor jeg nærmest gribes af klaustrofobi over de der mange ting jeg som mor skal forholde mig til. At det er mig der skal tage mig af alt fra at smøre en barnefod med creme mod fodsvamp til hvornår de skal i bad, have rent sengetøj på, ryddes op på værelserne osv osv osv. Jeg tog også mig selv i at takke manden for at have ryddet op på bøtneværelset, efter at have bedt ham om det….. Jeg får da aldrig tak for den slags. Og jeg behøves heller ikke. Men det er underlig tavs opgavefordeling man pludselig sidder i. Jeg stemmer for din idé om at opdele ansvarsområderne ifht interesse
    Pøj pøj og god aften

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er nogle mærkelige mønstre, når man tænker over dem. Jeg tror helt klart første skridt er at blive bevidst om dem, og dernæst at tage en (naturligvis) respektfuld snak om, hvordan ansvaret kan fordeles på en mere fair måde.
      Pøj pøj til dig også – jeg kender SÅ godt den dér misforståede tak for noget, der egentlig burde være en selvfølge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Adani

    Jeg går ledig, efter endt barsel i sidste måned. Min mand er startet i nyt arbejde, efter endt barsel ligeså.

    Vi er i gang med at lave børneværelse, og resten af huset har lignet noget….der også har holdt barsel. Haven inklusiv. Jeg har sørget for køb af tøj, udetøj, ekstra mad til dagplejen og listen fortsætter. Min mand har sørget for at komme i tøjet og afsted. Jeg fik faktisk stress, fordi barnet skal holdes vågen indtil hun skal afsted om morgenen og eftermiddag skal hun holdes i gang, ikke for meget og ikke for lidt, indtil far kommer hjem, så vi kan spise.

    Jeg begyndte simpelthen at føle, at jeg stadig, på trods af at jeg går hjemme, kommer i sidste række, til trods for, at de begge er afsted. Så skal der handles, vaskes tøj, støvsuges, ryddes op osv osv. Så, nu har vi altså lavet det sådan, at far bringer og jeg henter. Dernæst står han for vasketøjet. Resten fordeles mere. Mine forældre var her og hjalp med at tæmme haven helt i bund i dag. Nu mangler værelset bare.

    Jeg synes det er fint nok at der findes én i husstanden der måske har det samlede overblik, hvis det fungerer. Men, det er alles ansvar at sørge for, at hverdagen virker. Jeg laver gerne og pligtigt ekstra, fordi jeg netop går ledig, men barnet er vi altså fælles om….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Og det er lige præcis det med at finde balancen, der er vigtig. Ingen siger, at samme ansvarsfordeling skal gælde eller vil fungere for alle. Det vigtigste er at være bevidst om de mønstre man har, og dernæst at ændre på dem, hvis eller når de ikke fungerer. Godt at I nu har fundet en bedre løsning hjemme hos jer. Og hey – det er faktisk et fuldtidjob at være jobsøgende! Jeg kan levende huske det, og jeg krydser fingre for dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Det er jo også, fordi vi er så sevans dårlige til at afgive ansvaret (læs: kontrollen) og bare stole på, at de gør det godt (nok), for det er jo også deres børn. Min kæreste og jeg har lige fået vores første barn. Hun er snart fire måneder, og jeg ØVER mig virkelig i at blande mig uden om når han skifter bleer eller gør andre ting med hende. Jeg øver mig også i ikke at komme til at undskylde for at han lige skal passe hende (altså, what? Manden er jo hendes far.) fordi jeg lige skal tisse/spise/i bad whatevs, selvom det jo nok også er i hans interesse at være sammen med hende. Men når man ammer, og er mor, så falder meget af ansvaret bare på mor. Jeg tror, det er meget rigtigt og vigtigt, det du skriver med at fordele ansvar, for ellers kommer man tit til at fortsætte med at være primus motor på alt langt ud over ammetiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Præcis. Det kan vi heldigvis lære vores døtre at gøre – at give slip på kontrollen og at hævde deres ret til at komme i første række på lige fod med alle andre.

      Bevidstheden er klart vejen frem. Skal din kæreste have barsel? Det kan KUN anbefales, for det giver far og barn en chance for at få det samme tætte forhold som du mere automatisk har, når du ammer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Kvinde. Holder du nogensinde fri?, spurgte Stine fra Østfronten i mandags. Den har siddet i mine tanker hele ugen, uden at jeg har kunne formulere et svar eller en kommentar. I mange af hendes pointer ramte hun helt plet. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Timehop