Pinselykke

Jeg har vist ikke fået fortalt det, men Bean-dramaet lader til at være ovre for denne gang. Det er intet mindre end skønt at være tilbage til normalen med en glad, skøn pige, der bare er i almindelig opposition frem for at køre det tunge skyts frem ved alle lejligheder. Det har dog ikke været uden omkostninger med en uge i konstant alarmberedskab. Min krop er tung, træt og der er lidt flere plukkeveer, end jeg synes rigtigt godt om. Ned i gear og ro på er vist eneste vej frem, for der er stadig en del uger til baby er færdigbagt. Godt, der er endnu en dag i morgen uden andre planer end at langtidsbraisere den øko-gris, der har marineret...

Insiderens guide til ventetøj

I kraft af at dette er anden gang, jeg betræder ventetøjets verden OG at jeg nu i snart et par år har arbejdet i feltet, så synes jeg efterhånden, jeg har en vis ekspertise inden for området ‘tøj til voksende maver’ (og ammetøj og -undertøj, for den sags skyld, men det kan komme en anden gang) Så her er min guide til ventetøj – komplet med links og alting. Vældigt brugervenligt. Først og fremmest: der er ikke nogen regler for, hvornår man skal købe ventetøj. Både med Bean og denne gang har jeg købt nye strømpebukser og bukser længe før 12-ugers scanningen. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at være i mine skinny jeans, så jeg trak i ventejeans i midten af december...

Vi letter lige stemningen et øjeblik

TUSIND tak for de mange tanker, input og virtuelle kram til mit sidste indlæg. Både her, på Instagram og Facebook. Det betyder rigtig meget for mig. Helt ærligt. Dels fordi I er søde til ikke at stemple og hænge ud, men i stedet er konstruktive, empatiske og ikke mindst åbner op til jeres egne liv og lignende situationer og følelser. En særlig tak til dig, der skrev at denne type indlæg er både brugbare, ærlige og tankevækkende. Det bekræfter mig i, at den her side af livet fortsat skal deles på Østfronten. Ligesom den er blevet fra starten af. Surt, sødt og bittert. Ikke desto mindre har jeg lige brug for at lette stemningen, så der kommer et par indlæg over de...

Mean Mommy og dårlig samvittighed

Åh altså. Morgenen endte endnu engang med grædende barn og denne gang også en Mean Mommy i form af undertegnede, der havde Bean med snot og tårer under armen ned ad trappen (efter i 10 minutter at have ventet på at barnet skulle gå selv) og som mere eller mindre slæbte hende fra hoveddøren til cyklen. Min tålmodighed med de her morgener er ved at være opbrugt, så pinseferien og chancen for mere ro på kommer mere end belejligt. Jeg ved godt, at konflikterne og dramaet og frustrationerne er ægte og reelle i Bean-højde, men. Der er også grænser for, hvad jeg magter at bruge af krudt på at gå igennem det samme igen og igen. Og igen. Tilsyneladende uden...

Legeaftale

Bean vågnede op i morges og var absolut mindre konfliktsøgende end i går – men det svarer mere eller mindre til, at hun er gået fra 7 til 5 på Richterskalaen. Stadig et voldsomt jordskælvspotentiale. Så det er med drivvåde let svedige håndflader, at jeg tæller ned til eftermiddagen og den allerførste legeaftale med en børnehaveveninde. De sidste par uger (i virkeligheden den sidste halvanden måned) har de to piger plaget om at få lov at lege med hinanden, og nu, hvor vi har taget dem på ordet og fundet en dato, der passer alle forældre, så har Bean bestemt sig for at være på tværs. Herligt. Ja-hatten siger, at det kommer til at gå fint og at de nok skal hygge sig....