Fra 0-100 og en flad familie

Pladsanvisningen og noget om at have ondt i maven

I det hele taget har jeg det svært med at (alt for snart) skulle sige farvel til Beans helt igennem fantastiske pasningstilbud. Ikke fordi jeg som sådan har noget imod at hun er blevet et børnehavebarn og dermed nået endnu en milepæl i sin udvikling. Men jeg har ærligt talt svært ved at forestille mig, at der findes nogen steder, hvor pædagogerne er SÅ fantastiske som i flerbørnsdagplejen. Der er jeg aldrig nogensinde i tvivl om, at Bean og samtlige andre børn hver eneste dag bliver set, mødt, udfordret, krammet, trøstet, hjulpet og er i et trygt, rart, stimulerende niveau. Hver morgen når vi afleverer og hver eftermiddag, når vi henter, er det kendte ansigter, vi møder.

Vi nåede imidlertid frem til et ønske om børnehave, som vi alle var trygge ved – men sådan skal det naturligvis ikke gå. Ikke, hvis det står til den almægtige instans, som københavnske børnefamilier frygter. Pladsanvisningen, that is.

Lige før jul fik vi besked om, at Bean har fået en plads. 23. februar (allerede! I mit hovede skulle det skift først ske omkring påske, når alle de store børnehavebørn rykker videre i fritidsordning) Allerede før jeg åbnede e-posten, havde jeg en rigtig skidt fornemmelse i maven. Den viste sig desværre at holde stik. Institutionen, vi har fået tilbudt har et stykke over 100 børn, den ligger i komplet modsat retning af mit job og er slet, slet ikke et sted, vi har lyst til at aflevere vores barn. Ikke at der nødvendigvis er noget galt med store institutioner eller med denne specifikke institution. Men jeg er nødt til at tage min mavefornemmelse alvorligt, og jeg får desværre ondt i maven og bliver ked af det hver gang, jeg tænker på, at hun skal derhen.

Jeg har helt alvorligt overvejet at tage orlov, indtil der dukker noget andet op, men det er for usikkert både hvad og i givet fald hvornår, vi bliver tilbudt andet. Vi håber stadig, at et af vores alternativer kan blive en realitet – og holder fast i, at vi er på overflytningslisten til vores absolutte førsteprioritet. Beans bedste veninde (som i øvrigt kom løbende i morges og gav hende og mig kæmpe krammere) har fået tilbudt en plads i starten af februar, og vi har begyndt dialogen med Pladsanvisningen om, hvorvidt de to kan følges ad det sted. Det ville være den bedste Plan B, jeg kan tænke mig.

Gode råd til forhandlings-tips og tricks, smutveje og andet need-to-know er mere end velkomne. Puha, det fylder det her. På den dårlige måde.

damedate i Tivoli – tænk, hvis alle dage kunne være en hyggelig dametur i Tivoli med små, søde veninder i str. Trip, Trap og Træsko. Bean er den yngste i flokken og herefter er der 8 måneder til mellemste lille dame og endnu et år til den ældste. De har det så skønt sammen alle tre på trods af aldersforskellen, og jeg håber, at det kan fortsætte i årene frem. 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

10 kommentarer

  • Puh, det er ikke rart. Særligt ikke efter de oplysninger, DR kom med i søndags 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Nej. Og jeg så ikke engang udsendelsen, men jeg kan næsten ikke rumme at der er børn og pædagoger, hvis hverdag er sådan. Jeg tror i den grad på, at vi som samfund kan spare en masse penge, ved at bruge en masse flere penge til pasningstilbuddene og på at lave reelt børnevenlige tilbud med masser af hænder og overskud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har du overvejet at få hende passet gennem fritvalgs-ordningen indtil hun kan få en plads I har det godt med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Den kender jeg faktisk slet ikke. Det må jeg lige undersøge. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Man skal ALTID følge sin mavefornemmelse, særligt når det gælder pasning af ens børn. Det var vores største lærestreg i 2014.
    I Aarhus er pladsanvisningen til at tale med, det var de ihvertfald i vores tilfælde. Jeg ved andre ikke deler denne holdning, men hvis man ringer og er sød til en start, så kan man jo altid få ens mand til at prøve senere 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja. Det er så vigtigt. Haha – hjemme hos os er det i så fald Jonas, der skal starte den telefoniske dialog, og så kan (sure) løvemor tage over, hvis der bliver behov for at råbe højt 😉
      Der er bare så mange børn til så få (rigtig gode) pladser, at Pladsanvisningen ikke altid har muligheden for at gøre så meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isa

    Jeg kender ikke pladsanvisningen i Kbh særlig godt…men arbejder i en anden kommune hvor jeg sidder ved siden af pladsanvisningen…mit bedste råd er at ringe til pladsanvisningen, men det er svært for de tager jo bare de børn der er først på ventelisten…det er så svært med pladsanvisning…håber det lykkedes jer at få den plads i gerne vil have…eller i hvert fald finder en løsning som i kan leve med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er nemlig svært, for alle forældre vil jo have deres børn hen det bedst mulige sted – og vores barn er jo hverken værre eller bedre end alle andre (sådan; udefra set. Ellers vil jeg jo nok mene, at hun er det mest fantastiske i verden)
      Jeg er sikker på, vi finder en løsning, vi har det i al fald OK med. Tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sara

    Årh, det er aldrig aldrig rart, når mavefornemmelsen er skid og slet ikke når det gælder ens barn.
    Jeg bor også i kbh og har faktisk kun haft gode erfaringer med pladsanvisningen. Vi fik at vide at det slet ikke var sandsynligt at få plads, de ønskede steder og derfor startede vi en god dialog med pladsanvisningen. De sendte os ugentlig emails (på vores opfordring selvfølgelig) en liste, over ledige pladser. Det var rigtig rart, fordi det gav os muligheden for selv at handle og vælge, godtnok udfra deres liste, men alligevel:)
    Min sønnike var dagplejebarn og jeg var SÅ bekymret for, hvordan børnehavestarten ville være. Især på nørrebro, hvor der er laaaaange ventelister, men heldigvis fik vi tilbudt plads i en lille børnehave og indtil videre går det godt.
    Følg din mavefornemmelse og siger den orlov, jamen så er det jo sikkert det bedste for jer!
    Pøj Pøj med det:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for input – vi skal faktisk i dag ud for at se en alternativ børnehave. Jeg krydser fingrene! Og sikken en god idé i øvrigt med ugentlige lister. Nu er vores ‘deadline’ bare så tæt på efterhånden, at vi nærmest ’skal’ sige ja. Og tak tilmed…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Fra 0-100 og en flad familie