• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Fars Dag'ish

Work-life balance – og noget om Tivoli og børneteater

I fredags havde jeg en af de arbejdsdage, der betyder, at jeg stort set ikke får set Bean. Selvom jeg har et priviligeret arbejdsliv, hvor jeg kan flexe en del timer, så er det alligevel ikke muligt helt at undgå lange dage.

Det hjælper lidt, når man dagen igennem får sendt billeder som de her af en Bean, der har en fest med sin far, sin mormor og sin moster i Tivoli. De havde set Rasmus Klump-showet, og Bean havde været VILD med det, og da showet var forbi og Klump delte kram ud, var der en lille pige, der kastede sig i hans bamse-favn til et kæmpe kram. Åhr, altså! Det gad jeg godt have været der til. Måske skulle vi til at frekventere de københavnske børneteatre denne sommer. Hvor gamle var jeres børn, før de fik glæde af den slags kulturelle udfoldelser?

Efter endt arbejdsdag sprintede jeg afsted mod Tivoli og nåede lige at kaste mig til bords på Brdr. Price, hvor maden allerede stod klar og ventede – sammen med en lille, træt pige, der helst bare ville sidde hos mig. Det er det allersværeste ved ikke bare at kunne være sent ude af døren og tidligt hjemme hver eneste dag: når jeg kan mærke, at mit barn har savnet mig. Også selvom hun har haft det skønt. Hvis der er nogen, der finder den magiske formel, der får en til at føle sig som både en god mor, en god kollega og medarbejder og en god kæreste – så del lige, ikke?

 photo MormorogKajaiTivoli6614_zps83c8406e.jpg
 photo rasmusklump6614_zpsd21f0366.jpg
 photo familienpa30A0BrdrPrice6614_zpsc5145094.jpg
 photo familienpa30A0BrdrPriceII6614_zps3c584b84.jpg
Bean: ‘Nan’-jakke fra Ticket to Heaven, H&M-kjole. Mor: Tyler-briller fra Foof, bluse fra Gai+Lisva

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

4 kommentarer

  • Maja

    Vi stod ved siden af din lille familie til klump showet, og senere til bleskift. Hvor er hun bare sød og glad 🙂 Jeg synes dog ikke det lignede dig – men det er så moster. Tak for god blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hvor hyggeligt – tak for de fine ord. Både om Bean og bloggen 🙂 Ja, det var min søster og mor, der var med Kæreste og Bean afsted. Jeg joinede først til spisetid, da jeg var færdig med dagens arbejde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så er det med at nyde de to helligdage fuldt ud sammen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Absolut – det er bestemt også planen og indtil videre går det strygende 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fars Dag'ish