Tillad mig lige at tage en lillebitte, bittersød tudetur over det faktum, at tiden er gået så st
Se næste indlæg >
Work-life balance – og noget om de uger, hvor den ikke går helt op
Phew. Jeg er træt. Med træt på. Og det er (i skrivende stund) kun torsdag aften. Når indlægget her ryger ud, er det fredag, men weekenden er ikke liiiiige om hjørnet, som den sædvanligvis er.
(Så er det sgu godt, der findes kaffe. Og gode kollegaer. Og en forstående og sød mand, der har maden på bordet, når man kommer hjem)
En normal arbejdsuge for mig er på 37 timer. Heraf et par stykker fra hjemmekontoret, hvilket betyder, at jeg kan være tidligt hjemme (læs: 15.30) 3 dage ud af 5. Inklusive fredag.
Denne uge har ikke været en normal arbejdsuge. Torsdag eftermiddag holdt Strut et af de fine (og gratis) jordemoderbesøg, og det giver mit job så meget mening, at vi kan facilitere mødet mellem en fantastisk kompetent og empatisk og erfaren jordemoder og gravide, der i 2 timer får mulighed for at sætte ord på deres tanker, bekymringer og overvejelser omkring graviditet og fødsel. Jordemoderbesøgene, som du kan læse mere om her, efterlader mig altid med en rigtig god mavefornemmelse, og jeg bliver så glad, når vores dejlige besøgende og kunder fortæller, at en snak med Krista faktisk gjorde en forskel for dem.
Ikke desto mindre betød det, at jeg nåede at se Bean to timer torsdag morgen og så en halv time inden puttetid. Fredag i denne uge er jeg typen, der er i butikken helt til luk, og det betyder, at jeg er hjemme omkring kl. 18, og derfor når at få en *hel time* med Bean.
For nylig har både Michala og Camilla omrokeret deres arbejdsliv for at skabe bedre balance, og hvis alle mine uger så ud som denne, havde jeg tænk DELTID for længst. Heldigvis hører det til de absolutte sjældenheder, og når arbejdsdagen i dag er omme, er der heldigvis en weekend at se frem til med plads til leg, kram og samvær med både familie og venner. Jeg er vild med mit arbejde, og fordi både Jonas og jeg har fleksible arbejdstider, kan vi sagtens få det hele til at hænge sammen i mere end 90% af tiden. Mere end hænge sammen, egentlig. Jeg synes, vi sædvanligvis har fin tid til familieliv. Også i hverdagene. Måske er det netop derfor, at en uge som denne giver ekstra meget grus bag øjenlågene og savn på krammekontoen hos mig.
Hvordan tackler I arbejde og familieliv? Og drømmer I i al hemmelighed om at skære heeeelt ned på arbejdstimerne i en periode?
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
For at være helt ærlig, så synes jeg faktisk, at det er rigtig svært at få det til at hænge sammen. Og work-life balance føles ofte som en by i Rusland. Suk. Det smerter mit hjerte, at det går ud over Blommen, som ofte er pirrelig og enormt morsyg, når hun hentes i vuggestue, fordi dagen slet og ret har været for lang. Jeg mærker en kæmpe forskel fra, når hun hentes tidligt (eller måske helt har fri) og på de længere dage, som jo ikke engang er SÅ lange, fordi jeg nægter at være hende, der henter for sent.
Jeg må indrømme, at jeg tæller dagene til barsel denne gang. Hold kæft, hvor bliver det befriende, at få tiden til at hente tidligt og prioritere noget mere kvalitetstid til familielivet i hverdagene også. Men du kender mine tanker langt henad vejen omkring det her emne. Men for helvede hvor er jeg træt af at have en knude i maven over det hver dag.