Har jeg kysset din baby i dag?
Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker, når jeg får en baby i favnen. Hvilken som helst baby. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at kysse på dem. Det må være en kemisk reaktion i min hjerne og det er ren Pavlovs hunde.
Jeg ved ikke, hvornår det startede. Men det er aldrig stoppet igen. Det sker, når jeg er på arbejde og en nybagt mor skal prøve ammebh’er og behøver et par ekstra arme til baby. Det sker sammen med venner og familie (og deres afkom). Og det sker tilmed med fremmede mennesker. Som for eksempel i går eftermiddags, hvor jeg sammen med en flok andre seje (blogger)mødre hørte om Olívy og en ret interessant ny måde at anskue pusling og bleskift på. Dvs ny herhjemme. 100 år gammel i Frankrig. Mere om det en anden gang.
Jeg havde efterladt begge piger hjemme hos deres skønne far, og mens de legede, spiste og hyggede på Østerbro, havde jeg begge hænder frie til et glas bobler, lækre snacks og snak. En af de andre havde sin skønne 10-måneders baby med. Jeg fik for en kort bemærkning overdraget hende, så mor kunne rydde snack-rester op og samle grej sammen – og helt uden at tænke over det, kyssede jeg de runde kinder og det fine hår. Et par gange.
Heldigvis har mine medmødre vist ikke noget imod mine løsslupne mor-læber (og jeg møsser kun på de babyer, jeg får lov at holde. Ikke babyer i deres moders favn eller i random barnevogne rundt omkring). Jeg holder mig naturligvis til at kysse mine egne børn på munden. Der er grænser. Herhjemme får Lillesøster omkring 10.000 kys om dagen. Bean er så stor, at hun selv siger til og fra, men som regel må man godt snige et kys eller to ind på hende også.
Jeg elsker det. Jeg kan slet, slet ikke lade være. Duften af baby er simpelthen magisk.
Er jeg mon den eneste, der har det sådan?
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Ha ha jeg har lige mødt en gammel gymnasieveninde som jeg ikke har set i 10 år, med hendes 2 dage gamle baby… Og begyndte, en smule upassende, at tude lidt over det lille smukke nye væsen… Det gjorde moderen holdvis vis også, så var det ikke så akavet