Ninja-mor

Har jeg kysset din baby i dag?

Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker, når jeg får en baby i favnen. Hvilken som helst baby. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at kysse på dem. Det må være en kemisk reaktion i min hjerne og det er ren Pavlovs hunde.

Jeg ved ikke, hvornår det startede. Men det er aldrig stoppet igen. Det sker, når jeg er på arbejde og en nybagt mor skal prøve ammebh’er og behøver et par ekstra arme til baby. Det sker sammen med venner og familie (og deres afkom). Og det sker tilmed med fremmede mennesker. Som for eksempel i går eftermiddags, hvor jeg sammen med en flok andre seje (blogger)mødre hørte om Olívy og en ret interessant ny måde at anskue pusling og bleskift på. Dvs ny herhjemme. 100 år gammel i Frankrig. Mere om det en anden gang.

Jeg havde efterladt begge piger hjemme hos deres skønne far, og mens de legede, spiste og hyggede på Østerbro, havde jeg begge hænder frie til et glas bobler, lækre snacks og snak. En af de andre havde sin skønne 10-måneders baby med. Jeg fik for en kort bemærkning overdraget hende, så mor kunne rydde snack-rester op og samle grej sammen – og helt uden at tænke over det, kyssede jeg de runde kinder og det fine hår. Et par gange.

Heldigvis har mine medmødre vist ikke noget imod mine løsslupne mor-læber (og jeg møsser kun på de babyer, jeg får lov at holde. Ikke babyer i deres moders favn eller i random barnevogne rundt omkring). Jeg holder mig naturligvis til at kysse mine egne børn på munden. Der er grænser. Herhjemme får Lillesøster omkring 10.000 kys om dagen. Bean er så stor, at hun selv siger til og fra, men som regel må man godt snige et kys eller to ind på hende også.

Jeg elsker det. Jeg kan slet, slet ikke lade være. Duften af baby er simpelthen magisk.

kyssebaby

Er jeg mon den eneste, der har det sådan?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

12 kommentarer

  • Line

    Ha ha jeg har lige mødt en gammel gymnasieveninde som jeg ikke har set i 10 år, med hendes 2 dage gamle baby… Og begyndte, en smule upassende, at tude lidt over det lille smukke nye væsen… Det gjorde moderen holdvis vis også, så var det ikke så akavet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Åh, jamen helt, helt nyfødte er også magiske. Mit hjerte bliver i metaforisk forstand helt blødt og squishy ved synes eller duften af et splinternyt menneske. Fint at I kunne græde lidt sammen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du må kysse på min baby til hver en tid

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hun er sgu også så sød, altså. Og det er du nu også – tak for carte blanche 😉 Jeg får lige et link ind i teksten. Ammehjernen kunne ikke huske, hvor du var fra og jeg orkede ikke at bladre alle navne igennem…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • HAHAHA og jeg kan nu se at den har ædt halvdelen (eller mere) af det jeg skrev til dig. Nå men der var også et tak for idag og pissehyggeligt at møde dig. OG sender du ikke lige navnet på den der geniale merino body? Og tak for link da:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kan du tro – det er Roots and Wings Merino og de har egen webshop og forhandles også i Pure Baby. Det er dyrt, men jeg har – som jeg vist også fik sagt – aldrig nogensinde oplevet en lækrere kvalitet i basisvarer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg er blevet babygal, efter jeg har fået børn. Hvis jeg er på cafe og ser en baby.. Så lytter jeg næsten ikke længere efter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Duften af babyer er helt fortryllende. Jeg mener at have læst at den udløser oxytocin, så det er jo ikke så mærkeligt. Og et kys hist og pist på andres babyer er også fint nok. Men! Min 4-måneders babys farmor OVERDÆNGER min baby med kys. Det er HELE tiden og over det hele. Alt alt alt for meget. Det er kun mig, der må kysse min baby så meget. Men hvordan får man det sagt?? Pt har det ikke lykkes mig, så jeg sidder bare totalt anspændt når farmor holder hende og venter på at det er overstået (så jeg kan komme ud og vaske baby… Ja, jeg ved at jeg er skrækkelig)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Uh, det er et dilemma. Jeg går ikke helt kysse-amok på andres babyer; der er en grænse. Jeg ville også synes det var både mærkeligt og ubehageligt, hvis nogen tog en mor-rolle på den måde i forhold til mine børn. Hvordan får man det sagt. Det kommer nok an på dit og din svigermors forhold. Som udgangspunkt ville jeg sætte mig ned med hende på et tidspunkt, hvor baby ikke er i lokalet, og så sige helt ærligt at du synes det er skønt, hun er så glad for sit barnebarn, men at du gerne vil have flere kram og nus og mindre kys. Alternativt kan din partner sige det til sin mor (det synes jeg faktisk også er en god løsning, for så er du ikke ‘bussemand’) At I elsker at hun så gerne vil, men at det gør jer underligt til mode med al det kysseri. Nus og kram er skønt, men dusinvis af kys er forældres privilegium. Medmindre hun babysitter – så er der frie rammer. Det andet bliver for anstrengende i længden for jer alle. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hehe, det er altså sødt. Jeg havde lillesøster med på statsbiblioteket en dag, og mens jeg hentede mine bøger, holdt en af mine kollegaer og veninder hende. Da jeg kom tilbage, sagde hun med det samme “Undskyld, men jeg kom altså til at kysse hende. Kunne bare ikke lade være.” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg havde nok ikke engang tænkt over, at jeg gjorde det. Det er helt automatisk. Pavlovs hunde har intet på mig, når det kommer til baby-kysning

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ninja-mor