Ninja-mor

Normalt er jeg ret almindelig. Hverken decideret graciøs eller klodset, men sådan et sted midtimellem. Der er dog en undtagelser fra det normale. Jeg har et særligt ninja-mode, der aktiveres i bestemte situationer.

når baby ruller ud over sengekanten. Fra en position 2 meter væk når jeg at ninja-placere min fod, så babys hoved lander på en blød fod og ikke et hårdt gulv. (True story. Det skete, da Bean var omkring 6 måneder)
når baby sover og opvaskemaskinen skal tømmes. Jeg er i stand til at tømme en opvaskemaskine så stille som en ninja. Det er et mesterstykke i Mikado-kunst, hvor al glas, porcelæn og bestik løftes ud og sættes på plads uden at noget rører ved noget andet. Det er imponerende og øvet til perfektion. Sådan i al beskedenhed.
når baby er faldet i søvn under amningen. Jeg har nogle særlige mavemuskler, der ikke eksisterer normalt, men som kun aktiveres i mit ninja-mode, og som betyder at jeg kan sætte mig op i éen, ubesværet, glidende bevægelse – for derefter at rulle lydløst ud af sengen, undgå det knirkende gulvbræt og løfte døren de 4,6 milimeter, der gør at den ikke knirker, når den åbnes.
når barnet falder og slår sig. Jeg kan nå frem til hende i ninja-fart og løfte den tre-årige op som vejede hun det samme som en nyfødt. Det gælder i øvrigt for alle situationer, hvor mine børn er i potentiel fare, at jeg går i full on ninja-mode.