First snow

Der er noget magisk og eventyrligt over den første sne – ikke mindst, når man er barn. Bean kunne næsten ikke vente med at komme ud ad døren i morges, da hun opdagede de hvide fortove, og jeg kan ikke fortænke hende, for det er længe siden, vi sidst har haft sne her på Østerbro.

Da dagslyset var tændt og Jonas stået op, tog vi alle vores varmeste tøj på og fandt kælkene frem. Lillesøster synes det hele var lidt mærkeligt, men var frisk på at følge vores eksempel, så vi trak pigerne ned til den lokale mini-park hvor der er et par små kælkebakker. Der var ikke meget sne, men lige præcis nok til at le helt nede fra maven over en kælketur, der endte med at vælte mig bagover.

Præcis nok til at det var magisk og eventyrligt og herligt. Præcis nok, til at Bean kunne trække Lillesøster, der kvitterede med jubel og latter.

Vi drog hjemad efter en lille time til lune, nybagte boller og fornemmelsen af – for første gang i en uge – at have haft tid nok sammen.

Sneen var næsten allerede tøet og smeltet væk igen i eftermiddags, da Bean og jeg cyklede hjem fra en hyggelig nytårskur hos venner. Sne er et flygtigt fænomen, og så meget desto mere noget, der skal udnyttes, når den er her. Jeg er så glad for, at vi nåede det. Vi trængte alle fire til noget ukompliceret, nemt og rart oven på en uge, der har føltes noget længere end de 5 dage, kalenderen fortæller, den har varet.

^^Nogen var fra start af mere begejstrede for konceptet end andre. Lillesøster blev dog omvendt, da hendes søster trak hende omkring i kælken. Beans flyverdragt er fra sidste år og fra MarMar (lige nu er der udsalg på den fine, grå version hos MarMar selv) Lillesøsters flyverdragt er en arvesag fra Beans tid. Den er fra Danefæ. De lune luffer i uldfilt er fra Engel og findes HER