Baby versus Vilde Dyr

Babyer virker måske ved første øjekast som bløde, blide og ikke mindst forsvarsløse væsener. Nu siger jeg ikke, at du skal efterprøve teorien ved bogstaveligt talt at smide din baby for ulvene, men altså. Jeg vil vove den påstand, at babyers evner sagtens kan stå mål med indtil flere af verdens absolutte top-rovdyr.

En haj kan måske nok lugte en enkelt dråbe blod i vandet flere hundrede meter væk og fornemme impulser fra hjerteslag på fisk, der svømmer tæt på den.

En baby kan fornemme duften af modermælk bag en dyne, en t-shirt, natbh og ammeindlæg. Fra den modsatte side af dobbeltsengen. Og en baby, der sover så dybt at naboens nye stepsko og basrytmer går ubemærket hen, kan fornemme når selv den mest øvede ninja lydløst lægger sig i sengen.

En tigers kløer kan flænse det meste kød.

En babys negle bliver syleskarpe igen præcis 20 minutter efter man møjsommeligt har klippet dem. De er desuden specialiserede i KUN at gå efter den tyndeste og mest sårbare hud. For eksempel på halsen, håndleddene eller decolletagen.

En krokodille har et af dyrerigets heftigste bid. Specielt i lukkemekanismen er der kræfter i kæberne.

En babys orale greb om brystet er mindst lige så stærkt. Når det gælder den nyfødtes evner til at lave vakuum og gribe fat med hårde, men dog tandløse, kæber. Og bestemt også, når baby falder i søvn med ‘lock-jaw’ og man forsøger at trææææække brystvorten fri gennem rækker af skarpe, skarpe, nye tænder.