Filmanbefaling og noget om ego-tid

Forleden efterlod jeg mine yndlingsmennesker trygt sovende og trodsede regnen og min trang til at flade ud på sofaen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været  i biografen – og da slet ikke alene. Det var ellers noget, jeg gjorde af og til engang. Ikke mindst fordi Jonas og jeg kan blive enige om nogle film – herunder agent 007 – men bestemt ikke alle. Og selvom jeg stadig forsøger af og til, så er det efterhånden sjældent jeg bruger krudt på at tale for at vi tager ind og ser film som eksempelvis Samba.

Jeg orkede ikke at skulle ud på en længere ekspedition, og jeg er egentlig også ret pjattet med vores lokale biograf her på Østerbro. Park Bio bor i fantastiske lokaler og er et lille, et-sals sted med den hyggeligste, skæve indretning. Nåja, og et ret overvældende lydanlæg.

Den eneste forestilling, der passede med tiden, var en, jeg absolut ikke under nogen omstændigheder havde fået Jonas med på. Men hold op, hvor var det en stor oplevelse.

Win Wenders dokumentar ‘The Salt of the Earth’ om Sebastiao Salgados liv og arbejde som fotograf var rørende, informativ og smuk. Barsk, absolut. Ikke mindst de dele af filmen, der handlede om Salgados dokumentation af sultkatastrofer i Afrika i ’70’erne og Rwanda og Jugoslavien i 90’erne. Det er barske løjer for gravide kvinder (og alle andre mennesker med en flig af empati)

^^Et af de mange, mange fotografier, der igennem filmen diskuteres af Salgado og Wenders. Midt i de mest forfærdelige omstændigheder vinder menneskeheden og kærligheden i dette billede og det lille barns absolutte tryghed i sin mors arme.

Det bedste var, at da jeg kom hjem var filmen og de oplevelser, jeg fik med fra den, en skøn snak med Jonas om verden, historie, politik og den menneskelige natur. Misforstå mig ikke. Jeg er også vild med hverdagssnak – om Bean og om os, om familieliv, logistik og det andet, der hører med. Men det er nu meget rart at vide, at vores horisonter trods alt ikke stopper her – at resten af verden også kan være konversationsemne.

Hvis du har en friaften og elsker smukke, vedkommende billeder, så er Salt of the Earth et syn værd.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram