Forældrefri ferie og noget om bedsteforældre

Bedsteforældre er de bedste. Jeg elskede min farmor. Min farfar lærte jeg desværre aldrig at kende – han døde før min far mødte min mor. Men farmor. Hun var fantastisk. Jeg elskede at komme på besøg, blive passet når jeg var syg og at holde årlige julefrokoster kun for os piger. Hun hørte om kærestesorger, hemmeligheder og de inderste tanker før mine forældre – hvis de overhovedet hørte om dem. Det er 7 år siden, hun gik bort, og jeg savner hende stadig. Næste år ville hun være blevet 100. Vi boede i samme by indtil jeg forlod provinsen til fordel for hovedstad og uddannelse, og det har afgjort haft betydning for det tætte forhold. Det har også altid været dejligt at besøge min mormor og morfar på Bornholm, men besøg der var ferie snarere end hverdag, og på en eller anden måde blev vi aldrig ligeså tætte.

Ingen af vores forældre bor rigtig tæt på. Derfor er det ekstra dejligt at se dem – og ikke mindst at se det forhold, de har til vores piger. Både på Jonas og min side er det ren kærlighed (og forkælelse!) Der er en anden ro og et andet overskud over bedsteforældre – mindre regler og mere rummelighed. En ekstra is eller en håndfuld friskplukkede hindbær. Lykke i barnestørrelse.

Denne weekend er Bean på sommerferie hos Mormor og Morfar – hun har glædet sig hele ugen som det lille barn, hun er. Til at tegne, læse, plukke bær i haven, hjælpe i køkkenet, ae katten Mille og i det hele taget bare være hokus pokus, helt i fokus.

Det er en luksus. For alle parter. Jeg ved, mine forældre glæder sig (selvom de også bliver trætte efter en weekend med en 4-årig speedsnakkende hvirvelvind), Bean er lykkelig for arrangementet og Jonas og jeg ser ærligt talt også frem til en rolig weekend med kun 1 barn. Det er næsten en ferie for os. Vi havde egentlig overvejet at finde en babysitter til Lillesøster og spise ude en aften, eftersom det er noget nær 2 år siden vi sidst gjorde det (!), men tigerspringsbarnet er ikke just babysitter-venlig om aftenen i disse dage, så i stedet planlægger vi take away og lækkerier fra Torvehallerne efter puttetid. Måske en trilletur med barnevognen og tid til at tale sammen uden at skulle tage stilling til hvilken sten, der er flottest og om den dér sky ikke faktisk ligner en sommerfugl og hvornår sommerfugle får babyer og hvorfor de har sådan noget glimmer på vingerne.

Bedsteforældre er fantastiske, og jeg håber, vi får mere tid til at ses i løbet af det kommende år, hvor alle 4 er på vej mod pensionen. I virkeligheden gad jeg rigtig godt at have dem tættere på geografisk, men det er vist ikke i mine eller Jonas’ forældres planer lige foreløbig.

Efter Bean blev født skulle vi alle bruge lidt tid på at finde på plads i nye roller. Jeg gik fra at være barnet til at blive moderen og til at finde ro i min nye rolle. Ro nok til at lade andre hjælpe, frem for at insistere på at kunne og skulle gøre alt selv. Det har vi lært med tiden og derfor synes jeg også kun det er skønt, at min mor har sølvpudsegrej med, når hun kommer på besøg. For helt ærligt? Hvornår får jeg lige selv pudset skåle, bestik og fade?

Jeg håber, I også har en skøn weekend i sommerlandet