Er det pinligt at købe brugt tøj?

Reduce, reuse, recycle. I takt med at det bliver mere almindeligt at tale om bæredygtighed, er der et aspekt omkring genbrug, som måske også er værd at overveje, hvordan vi italesætter. I al fald er det en samtale, vi har haft for nylig herhjemme.

Skolepigen skulle bruge en ny vinterjakke, og jeg kiggede mig først og fremmest om på Reshopper, for at finde en kandidat. Jeg faldt over en super cool, super varm jakke i den helt rigtige størrelse og til næsten ingen penge. Den havde nemlig en lille revne bagpå.

Jeg handlede med den søde sælger, og hun fik jakken afsted i en fart. Da den landede herhjemme et par dage senere, var K vild med den. Pasform, farve, vamset inderside. Det hele. Men. For sådan et var der naturligvis også.

‘Hvad hvis de andre siger, det er pinligt, at jeg har en jakke, der er gået i stykker’

Det var en ny samtale det her med at noget kan være pinligt. I al fald for os. Så jeg tænkte mig godt om, og derfra talte vi om, hvorfor vi af og til køber brugt tøj. Hvorfor vi vælger at genbruge og upcycle i stedet for altid at købe nyt. Fordi det er godt for planeten, for miljøet. Fordi det oftest også er billigere, og så kan vi i stedet bruge penge på andre (sjove) ting. Fordi man kan finde noget, som ikke alle andre har – noget særligt.

Jeg fortalte, at jeg naturligvis reparerede hullet. Genbrug betyder ikke ødelagt tøj. Og hun fik selv lov at vælge et smukt strygemærke, der skulle pryde ryggen (og skjule syningen). Det blev hun glad for – hun ville helst ikke have at andre skulle kunne se, den havde været i stykker. Hvilket er helt fair. Hun var dog ikke helt overbevist. Det, der ret uventet gjorde udfaldet for hende, var, at jeg kom til at sige, at vi jo faktisk havde reddet jakken fra at blive smidt ud.

Den er repareret og har fået en stor, pailletglimtende kolibri håndsyet på. Nu er den gået fra at være en trist og lidt iturevet jakke til noget helt unikt og upcyclet. Hun. Elsker. Den. For mit vedkommende elsker jeg, at vi kan have de samtaler. Jeg synes, det er så vigtigt at lære mine børn om at genbruge i stedet for altid at forbruge. Når vi køber nyt, så øver vi os sammen i at se på materialer, på produktion og på om det er noget, der er fantastisk i fem minutter eller noget, der kan bruges længe og sammen med resten af garderoben. Jeg fik et spørgsmål for nylig om, hvordan det kan lykkes at mine piger altid har tøj på, der ikke larmer eller er med kæmpe print. Svaret er, at det kan det heller ikke altid. Men. Indtil videre er det mig, der står for 95% af deres garderober, så jeg hersker over indhold. Over farver og faconer. Hvis de blev sluppet løs i børneafdelingen i H&M, så kan jeg næsten garantere, at vi også havde masser af plastikprint og kradse farver og print herhjemme. Det gør de bare ikke. Det kan tids nok komme, og til den tid har jeg forhåbentlig nået at indoktrinere endnu mere! For nu har vi gjort noget potentielt pinligt til noget virkeligt fint og særligt – det kan også noget.