“Undskyld, må vi købe dit indbyggede skab?”

Vores nabo er in the house.

Vi har set og hilst på hende for første gang i går, hvor der blev skiftet dørtelefoner i hele opgangen, fordi hun halvdelen af året bor ‘på landet’.

(PS: megabonus med dørtelefoner, hvor man a) kan regulere ringetonens volumen og b) slå ringetonen helt fra!)

Vores nabo er en ældre dame, der virker vældig flink, bor til leje, tilbød at se efter Bean en gang imellem (praktisk!) – og vi vil vældig gerne købe hendes indbyggede skab.

Hvilket måske umiddelbart lyder ret vanvittigt, men hear me out.

Vores toilet er helt, helt klassisk bakke-ind-kbh-style. Der er faktisk ikke engang en håndvask (endnu. Men køkkenvask og baderumsvaske er lige i nærheden).

Naboens indbyggede skab ligger lige klods op ad toilettet. Og ved at købe det og slå væggen ned (og blænde skabsdøren, naturligvis), kunne man faktisk få plads til et rigtigt (lillebitte) badeværelse.

Man kunne faktisk gå så vidt som at inddrage den lille mellemgang, der fører ud til køkkenet, og så blev der plads til både bruser, toilet, håndvask og vaskesøjle (for sådan en gad jeg faktisk herregodt at have. Vaskemaskine er fint – en tørretumbler ville være MEGAlækkert).

… og så kunne man vælte noget væg mellem køkken og baderum og lave plads til spisekøkken.

Ikke køkkenalrum. Vel. Jeg synes faktisk, det er ok, at der er en stue, der bare er ‘stuen’. Men et køkken, hvor der er plads til at spise, og til at børn og gæster kan hænge ud, mens maden bliver klar. DET gad jeg godt.

Det fine er, at det kan lade sig gøre. Vi skal bare lige købe naboens skab først.

(Nåja, og så spare sammen til projektet!)