De små ting

Et hurtigt lørdagstip: Olívy

Vi har tidligere modtaget Olívy til test, men vi køber det også selv – og derfor er der ingen ‘annonce’-markering her. Det er nemlig ikke en annonce eller reklame eller sponsoreret indlæg. Det er en god, gammeldags anbefaling. En varm en. Fra en forælder til andre.

Jeg har skrevet om det før. Olívy. Men det kommer altså med som et lørdagstip og får lidt mere spalteplads på bloggen, fordi jeg vitterligt ikke kan sige nok pæne ting om det. En tidligere kollega (og rigtig skøn kvinde) der nu er igang med at vokse den fineste strutmave spurgte forleden, om det virkelig kan passe, at det er så godt? Ja. Helt enkelt. Ja. Også til de helt nyfødte og den mekonium-afføring, de præsterer.

Jeg er HELT med på, at man ikke skal komme alt mulig creme og gøgl på sin nyfødtes eller babys hud. Det er helt unødvendigt med mindre de har deciderede hudlidelser. Babyhud (og hud generelt) er ret god til at regulere selv. Men. Vasker du hænder uden at bruge sæbe? Nej, vel? Ville du bruge sæbe på babys numse? Nej, vel? Derfor vasker mange kun med vand. Men Olívy er olivenolie og en mild kalkblanding. Olien afrenser på en måde, som vand ikke kan – og skaber derudover en beskyttende hinde om huden i det fugtige ble-miljø. Kalken er basisk og modvirker syre fra tis og afføring. No-nonsense.

dsc_0581_zpsulocr3ac

Senest har vi udvidet brugen fra ble-skift til den tørre, sprukne og irriterede hud, der gerne følger med snotnæser. Bean har haft rigtig tør og rødmende hud under næsen og under munden og Lillesøsters næse har også været rød. Jeg har smurt en smule på pigernes hud – og selvom jeg generelt er utroligt positivt indstillet overfor blandingen af olivenolie og kalk, så havde jeg armene i vejret, da huden blev fin og hel igen efter bare et døgns brug.

Selvfølgelig er det mest til numser, vi bruger Olívy – og jeg kan ikke understrege nok, hvor enkelt og godt det er. Vi anbefaler det til alle, vi kender, og jeg har ikke fået så meget som en eneste negativ tilbagemelding.

Den lille beholder med 250 ml koster 100 kr og holder til et par måneders forbrug. Man kan ofte købe maxi-vatrondeller på tilbud. Så er det tilladt at hamstre. Det gør jeg i al fald.

Hvordan er det nu lige? Jeg har skrevet mere udførligt om processen HER og HER, men en kort genopfriskning kommer her:

Bleskift – tisseble:

Tag en vatrondel og hæld ca en 5-krone stor klat på (mindre, hvis det er en nyfødt!). Tør barnet i bleområdet – og husk folderne ved hofter. Giv barnet en ren ble på. 

Bleskift – lorteble:

Vask først barnet med en skumklud og vand. Tag dernæst en vatrondel og hæld Olívy på. Tør barnet i bleområdet. Giv barnet en ren ble på. 

That’s it, folks! Virkelig. Det er det eneste. Det er så nemt og så praktisk og enkelt.

Find Olívy på dit lokale apotek (og hvis de ikke har det, så efterspørg produktet!) eller HER

   

4 kommentarer

  • Chri

    Olívy er også godt til nybarberede mor-ben😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Tak for en dejlig blog og et godt tip!
    Jeg har brugt Olívy på din anbefaling og er også blevet glad for det. Min søn på 9 uger var blevet rød i folderne på halsen i går, og dér har det også virket. Så der er endnu et tip 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for den rare kommentar – og hvor dejligt at høre, at I også er glade for Olívy! Jeg havde godt hørt det med halsfolderne også fra andre, men altid skønt med endnu en stemme <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De små ting