En mor fødes

Sorg, savn og afsavn

Jeg fløj til Solskinsøen i går for at sige et sidste farvel til min mormor. Uden mand, barn eller baby.

Det var ikke et uventet dødsfald. Ikke tragisk som i for en lille måned siden, hvor vi begravede min fætter. Min mormor fyldte 96 i sommer, og hun har levet et fuldt liv. 7 børn og evigt travle hænder. Evigt overskud til at bage, sylte, strikke, sy, hækle, slagte, engagere sig i lokalsamfundet og byde velkommen med åbne arme til svigerbørn, børnebørn og oldebørn.

Min morfar gik bort, da jeg var lille, og min mormor var alene i mange år herefter. Indtil hun mødte en ven og med ham en nyforelskelse, der glædede alle.

Til sidst var hun gammel og syg. Og hun fik fred, omgivet af mennesker hun kendte og elskede og som elskede hende. Af børn, hun havde set vokse op, trives, møde deres egen kærlighed og blive hele mennesker.

Min mor holdt en smuk tale, og selvom min mormors afslutning var et naturligt punktum på et langt liv, var dagen ikke uden tårer. Uden sorg. Den følger med, når et menneske, man holder af, ikke er mere.

Jeg har været drænet i dag. Helt og aldeles. Pigerne ligeså. Ikke mindst den yngste, der har krævet ekstra opmærksomhed og nærvær. Også i nat. Jeg var savnet igår, måtte jeg forstå.

Savn og sorg har del i kærligheden også. De er udtryk for den. Uanset om det er den voksne erkendelse af en endegyldig afsked eller det lille barns manglende forståelse for at adskillelsen er midlertidig.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jeg har været en god mor i dag. Jeg er sikker på, at min mormor havde klaret træthedshovedpine og husholdning mange gange bedre end mig. Det eneste jeg har haft lyst til, har været at sove. Det eneste, jeg ikke har kunnet, har været netop det.

Solen strålede fra en skyfri himmel i går. Som min barndoms somre på Bornholm, på rov i jordbærbedet eller i skyggen under et træ med vintage årgange af Anders And-blade. Hun blev sendt afsted på sin sidste rejse af alle sine børn, svigerbørn, børnebørn, oldebørn, søster, niecer og nevøer. Sin vens familie. Det er en værdig afsked. Og det vidner om et elsket menneske.

Farvel, mormor. Tak for nu.

Skærmbillede 2016-08-28 kl. 8.10.27 PM

 

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

En mor fødes