Ego-strik // Dagens mor

#assholeparent

Kender I det hashtag? Jeg faldt over det på Instagram en dag og fandt derefter hjemmesiden.  Jeg er kæmpe fan – det er virkelig underholdende og helt uhørt rammende for livet med børn, hvis raseriudbrud af og til trodser al logik (og rimelighed). Det er selvironisk og kærligt med et glimt i øjet. Synes jeg.

DSC_0638

^^Hårbånd fra MarMar og solbriller fra Kaibosh (begge gaver) – denimjakke fra Zara (lignende her)

Jeg er absolut en #assholeparent – i al fald ifølge Bean. Jeg henter hende eksempelvis AAAAALT for tidligt fra børnehaven. Det er jo virkelig træls med typen af forælder, der prioriterer at give barnet korte institutionsdage for at maksimere antallet af timer tilbragt i hjemmets kærlige rammer. I dag, for eksempel, hvor jeg har været (og desværre stadig er) rigtig sløj og derfor var hjemme hele formiddagen for at kunne være frisk nok til et møde over middag. På vejen hjem efter mødet – ret mør og dårligt tilpas – svingede jeg indenom Indianerstuen med en såkaldt børnebolle fra Lagkagehuset og diverse bær i tasken til eftermiddagshygge i et forsøg på at ‘fake it till you make it’ til Jonas kom hjem og kunne tage over. Det kunne jeg glemme. Ikke om hun ville med og jeg orkede ærligt talt ikke at skulle diskutere.

Så jeg lod barnet blive og cyklede videre for at hente den mindste lille dame, der til gengæld vældigt gerne ville med hjem. Det betød dog desværre, at jeg var nødt til at spænde det ikke-eksisterende overskud fast på hovedet og tage endnu en tur ud i verden en god time senere for at hente børnehavebarnet. Komplet med knaldende hovedpine, mild kvalme og let svimmelhed.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så skidt – men heldigvis er i morgen atter en institutionsdag og jeg satser på at kunne hvile mig igennem det værste, mens pigerne bliver taget vare på af friske og raske voksne.

Over and out. Jeg vil kaste et par Panodiler i mig og ramme dynerne. God aften derude til alle jer andre #assholeparents (i øvrigt vil det være virkelig sjovt – i al fald for mig – hvis I vil dele nogle af jeres bedste assholeparent-stunder i kommentarfeltet)

3 kommentarer

  • Maria Bøg-Skov

    Jeg er en lorte mor fordi at lillebror ikke er kommet ud af min mave endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hahaha! Ahmen, det er da VIRKELIG også tarveligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære østfront. Du har været træt og nu er du også syg. Dine børn dør ikke (og mistrives heller ikke) af at du lader dem blive i institutionen til den lukker, en enkelt gang imellem, eller to dage om ugen de næste par uger. Du har masser af fokus på deres lykke og trivsel og det er okay at fokusere på dig selv lige nu. Det tror jeg virkelig at du har brug for.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ego-strik // Dagens mor