Nye begyndelser

Om de rædselsfulde ting, mødre gør

Spoiler alert: ironi kan forekomme

Mødre er de værste. Virkelig. Der er ikke grænser for, hvad jeg finder på af urimeligheder for at ødelægge mine børns humør og liv sådan overordnet set. De skal have sko på, når vi går ud. Støvler endda, når det er vinter. Og overtøj. De skal gudhjælpemig også i seng, når det er sengetid.

Forleden vandt jeg dog prisen for at være en helt igennem horribel mor.

På vej hjem fra børnehave (altså; den gamle børnehave) fik jeg Bean til at blive så hysterisk rasende, at hun ikke kunne få vejret ordentligt. Vi var simpelthen nødt til at stoppe cyklen og trække ind til siden og tage et par vejrtrækningsøvelser, så hun kunne falde bare lidt til ro. Hikstrende og råbende med snot ud af næsen og tårer sprøjtende ud af øjnene.

Årsagen?

Jeg kendte ikke tekst og melodi til den sang, hun selv havde digtet i sit hoved – eller, som Bean senere forklarede, ‘som min krammebamse jo havde hvisket til mig’.

Det er virkelig også for dårligt.

#toddlerproblems

toddlerproblems

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

8 kommentarer

  • Sara

    Ah, hvor man kender det! Herhjemme insisterer min datter på 2,5 år på at vi skal lege “trylle”. Det går i al sin enkelthed ud på at jeg skal trylle hende om til et dyr. Meeen, ikke et hvilket som helst dyr – det skal jo være præcist det dyr hun har i tankerne… Need I say at det er sjældent jeg rammer rigtigt – hvorfor legen altid, altid ender med at hun er rasende på mig fordi jeg ikke leger legen rigtigt. Hvis jeg foreslår en anden leg istedet, for at komme udenom det uundgåelige raseri anfald, er resultatet naturligvis det samme 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Børn er fantastiske på den måde. Tak for et godt grin 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maiken

    Nu er min kun halvandet. Men han insisterer på at holde nøglen til vores hoveddør, mens vi går op af trappen. Når jeg så gerne vil have nøglen, så jeg kan låse op, bliver han rasende – kaster sig ned og skriger og græder😳 Og jeg fatter ingenting. Han er også begyndt at antage, at vi siger nej, og bliver som regel sur, før vi overhovedet når at sige hverken ja eller nej. Bare sådan for en sikkerheds skyld.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      HAHAHAHA! Det er sgu sjovt! Jeg tror jeg havde overvejet at blive siddende foran døren, når I er kommet op. En dag, hvor I har god tid og overskuddet er på plads. Og så vente til han selv fanger den.

      Oh, den fase kan jeg godt huske. Det tager pessimisme til et helt nyt niveau

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan høre, at jeg har nogle eventyrlige år foran mig 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Helt ærligt? Det kan være frustrerende, men mest af alt er det fantastisk! (Man skal bare lige huske at trække vejret dybt ned i maven af og til)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye begyndelser