Smukke børnemøbler og dygtige veninder. Leander // Linea

Op på hesten igen

… eller måske rettere enhjørningen? Det er i al fald The Colour Run’s søde maskot 🙂

For godt et år siden, men en relativt rund mave, deltog jeg i et af de mange kvindeløb. 5 km i rekord-langsom tid. Siden er det blevet til en løbetur på må og få, men jeg savner det. Løbet. Friheden. Fornemmelsen af at kroppen og benene bevæger sig under en, mens hovedet langsomt tømmes for tanker.

Så. Nu kaster jeg mig ind i kampen igen med et alternativt løb.

Søndag d. 12. glæder jeg mig til at blive ekstraordinært farverig, når jeg sammen med omkring 10.000 andre deltager i The Colour Run i Valbyparken. Jeg fik en forsmag på farveladen i sidste weekend sammen med en flok skønne damer.

colour run

Der er ingen tider, intet race – men i stedet muligheden for at blive smurt ind i talkum og majsmel i forskellige kulører. Jeg tror det bliver supersjovt, og jeg satser på, at det er startskuddet til at genoptage min løbekarriere. I al hemmelighed (og nu knap så hemmeligt…) har jeg en drøm om at løbe Copenhagen Marathon 2017. Det er efterhånden 6 år siden, jeg sidst var ude på den distance, og jeg savner de lange ture.

Prisen er i øvrigt 249 kr for voksne. Børn under 9 år kan løbe med gratis i selskab med en voksen (eller blive transporteret i løbecykel/klapvogn). Større børn kan løbe til en billigere pris. Og man behøver vist slet ikke kunne løbe for at deltage 🙂

Der er i øvrigt også farverige løb i både Aarhus og Kolding – skal du med?

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smukke børnemøbler og dygtige veninder. Leander // Linea