Spontan kæresteaften

Smukke børnemøbler og dygtige veninder. Leander // Linea

Jeg har en absolut svaghed for smukke børnemøbler. Smukt børnetøj. Smukke ting i det hele taget. Jeg lever endda med en grad af besvær, hvis en genstand tilfredsstiller min æstetiske craving i høj nok grad. Men smukt behøver slet ikke være upraktisk eller besværligt. Faktisk synes jeg, vi her på de hjemlige breddegrader har et fantastisk udvalg af gennemtænkte, smukke og praktiske løsninger til børn. Både når det kommer til tøj, udstyr og møbler.

Min dygtige veninde har i det sidste år samarbejdet med Leander om at fremstille tekstiler til deres nye møbellinje; Linea. Både møbler og tekstiler fortjener et ord med på vejen, for det er sjældent fint.

Puslebordet er det pæneste, jeg til dato har set – og så ville jeg virkelig, virkelig ønske, Beans værelse var stort nok til at jeg kunne sætte den skønne sofa derind. Jeg synes, det er helt genialt tænkt, at tremmesengen kan konverteres til en lille sofa. Endda en, der også godt måtte stå i stuen. Hjulene på den lækre bed side crib kan jeg heller ikke få nok af – og læg lige mærke til den praktiske og enkle løsning med at lyne den ene side af.

I det hele taget er linjerne i Linea-serien virkeligt smukke og underspillet lækre. Hjørner er afrundede, samlingerne smukke og alt overflødigt er skåret væk. Tilbage er tidløst design i holdbar eg. Tekstilerne er enkle, underspillede og – det ved jeg, fordi jeg kender Maria og ved, hvor dygtig hun er – totalt gennemarbejdede. (Apropos gennemarbejdet… mon nogen kan genkende de strikkede sager på nederste billede?)

leander-20-03-2016111975 leander-20-03-2016111963 (1) leander-20-03-2016112040 leander-20-03-2016112002 leander-20-03-2016111921

I øvrigt holder Marias værksteds-fællesskab/butik forårsbazaar i næste weekend. Vi er desværre udenbys, men hvis du er til lækre tekstiler, skøn keramik, læder, planter og generelt smukke ting, så tjek begivenheden ud HER

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Simone

    Hej 🙂 Ved du hvad bed side crib hedder? Eller hvor man kan købe den? Vh Simone

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er Linea serien fra Leander. Jeg ved desværre ikke, hvem der præcis forhandler den. Så vidt jeg ved, har Illums Bolighus serien. Men skriv evt til Leanders salgsafdeling – den er SÅ flot.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spontan kæresteaften