Vi husker lige at strække ud, ing?
Løbetid = Egotid.
Bortset fra i morgen, hvor jeg skal løbe sammen med en ordentlig bunke andre.
(Desværre) ikke til det halvmaraton, som Øglemoren vist har kastet sig ud i (vi tager revanche på den fronst til foråret, Kæreste og jeg. Det er ved at være et par år siden jeg sidst var ude på halve og hele maratons)
Derimod er det en tradition på 5. år, at Søsterlil, min mor og jeg løber dameløb.
Af og til har vi fulgtes, og de er endt med at vrisse af mig, der legede ‘hare’ og ansporede til hurtigere løb – bonus var personlige rekorder for hhv. mor og søster, u-bonus var at de blev mega-mopsede. Det er nemlig kun far og mig, der faktisk kan lide at løbe og gerne kommer længere omkring end 5 km.
Af og til har vi løbet hver vores løb.
Det regner jeg også med, at vi skal i år. Jeg skal nemlig lige se, hvor hurtigt min endnu ret efterfødsels-langsomme krop kan tilbagelægge 5 k. Og jeg bliver eddersur, hvis jeg ikke kommer (mere end 1 minut) under 30 min.
Kæreste og Bean tager med og hepper. Jeg krydser fingre for sød, glad baby og regner derfor (gå VÆK, Nemesis!) med, at det bliver en hyggelig dag.
Næh, god fornøjelse! Hvor er der dameløb?Jeg skal ikke løbe Powerade i morgen. Løb Esrum Sø for et par uger siden, og det var rigeligt halvmaraton plus det løse for mig lige nu. Så nu spiser jeg chips og drikker cola og lader op til store flyttedag (endnu engang) i morgen, når flyttefolkene kommer for at køre alle vores sammenpakkede ting på lagerhotel…