• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Søstre <3

Samsovning. Hvornår skal man stoppe?

Når det ikke længere giver den bedste nattesøvn?

Når barnet selv siger fra?

Når mor og far ikke vil længere?

Alle tre ting er gode grunde til at stoppe med at sove sammen, synes jeg. Det allervæsentligste kriterium for at samsove for os har været og er, at det har sikret os alle den bedst mulige nattesøvn. Bean har haft (og har) et kæmpe tryghedsbehov. Ikke mindst om natten. Selvom vi i perioder har puttet og sovet på andre måder, så har det igennem de sidste par år vist sig at være samsovningen, der har givet den bedste søvn. For Bean og dermed også for os, eftersom vi slap for at skulle op og trøste og/eller hente hende.

Det tog tid at lære. Det skal der ikke herske tvivl om. Jeg skulle især vænne mig til at kunne sove igennem, selvom der lå et lille menneske og puttede sig ind til mig eller møffede rundt i søvne. Men jeg lærte det, og jeg har elsket, elsket, elsket at putte sammen med Bean.

Bean

Siden Lillesøster blev født har hun sovet helt tæt på mig – allerhelst vil hun putte sig ind i min armhule. Hun ammer et varierende antal gange i løbet af aftenen og natten, og det er så meget lettere for mig, at jeg bare skal trække op i natbh’en. Vi er vant til hinandens lyde og bevægelser og forstyrrer ikke hinandens søvn. Det er en vanesag, og for mig og os er det allertryggest og rarest at Lillesøster kun er et kærtegn væk. Så vidt jeg ved, falder risikoen for vuggedød ovenikøbet, hvis man samsover med baby (i samme seng eller samme rum). De små mennesker er tilsyneladende mindre tilbøjelige til at glemme at trække vejret, når de fornemmer andres vejrtrækning og smålyde.

Bean bliver 4 år om to måneder, og hun er et pænt stykke over en meter lang. Vi har over de sidste par måneder erkendt at samsovning ikke længere fungerer optimalt med en så stor pige i sengen. Det er ikke fysisk muligt at få plads til en endnu større seng i soveværelset, og fordi Bean fylder en del i søvne, så har Jonas flere nætter måtte sove på sofaen. Det, der især har irriteret mig og givet anledning til en masse ‘nej!’er og ‘SCHYYY!”er, er dog at Bean dimser og dimser og dimser inden hun falder i søvn. Det har hun sådan set altid gjort, men nu forstyrrer hun Lillesøster, der faktisk gerne bare vil sove.

Derfor har vi indført, at Bean bliver puttet i egen seng. Når man kan det, så må man få et stjerneklistermærke på et skema næste morgen. 6 stjerner udløser en belønning. Forleden var det en kop varm chokolade på café på vejen hjem fra børnehave. Efterhånden er det blevet en ny vane, og flere nætter har Bean simpelthen bare sovet igennem i den gamle, fine Juno-seng. Den synger til gengæld på absolut sidste vers i længden, så vi er på udkig efter en god løsning på en juniorseng. Hvis hun skal sove i egen seng, skal sengen jo helst være lang nok! Også om et par måneder og et halvt år.

Har I erfaringer med en god seng til store piger? Og hvad tænker I om samsovning i det hele taget?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

6 kommentarer

  • Kathrine

    Herhjemme sover vi alle i samme rum. Men vores “store” på tre i egen seng for det meste da hun rumsterer rigtig meget 🙂
    Hun falder i søvn i vores seng og bliver så rykket når hun sover. Hun har brug for at ligge tæt med en af os når hun skal falde i søvn.

    Lillesøster på 10 mdr sover ved mig, indimellem med hendes far hvis jeg har brug for en mere sammenhængende søvn. Så henter min kæreste mig bare hvis hun trænger til en amning. 🙂

    Umiddelbart har vi ingen øvre grænse på, så længe det fungerer tænker jeg det er fint.

    Jeg tror samsovning er rigtig godt- så længe det fungerer for alle parter. Jeg sover faktisk selv let og bliver lidt forstyrret så jeg tager indimellem en nat i et andet rum. Men jeg vil bare ikke rykke nogen af pigerne endnu, det føles bare forkert i maven. Men mon ikke det kommer en dag 🙂 jeg har valgt at tage det helt roligt og lytte til mavefornemmelsen.

    Det lyder som en god måde med Bean, måske vi vil gøre noget lignende en dag.

    Vores store sover i en juniorseng købt i kære børn, meget enkel i hvid. Jeg har dog en plan om hun skal over i en rigtig fin gammel karlekammerseng jeg selv sov i som barn .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Åh, hvor skønt med arvet seng. Det handler rigtig meget om at lytte til sin mavefornemmelse og så gøre, hvad der er rigtigt for en selv og ens børn uden at gøre vold på nogen. Specielt når man husker, at det, der er rigtigt i dag måske ikke er det længere om 6 måneder.

      Det er i al fald en stolt og glad pige, der kan sætte et klistermærke på om morgenen. Omvendt er hun hverken knust eller flov eller synes det er træls, hvis hun ikke kan. Klistermærker er ‘bare’ en bonus. Det fungerer rigtig godt herhjemme – men igen. Det kommer jo helt an på barnet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Vi havde den store i soveværelset til han var 14 måneder. Det meste af tiden i sidecar( tremmeseng med den ene side fjernet) da han fik sit eget værelse blev han så glad og lykkelig at det måske for ham var nok med samsovning. Siden dengang har han efterspurgt at sove hos 2-3 gange. Med kommende baby har jeg købt en sidecrib og så tager vi den derfra. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jamen, det er jo præcis pointen 🙂 At se og lytte til barnet og så tage den derfra. Nogle børn har bare et andet behov end andre (men jeg vil vove den påstand at ALLE babyer har brug for nærhed de første mange, mange måneder)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Vi samsover også. Jeg fortrød sådan at jeg med den store lagde hende over i vuggen da hun var en måned fordi “hun skal jo lære at kunne sove selv” som alle sagde rundt om mig. Det fandt jeg for sent ud af var helt forkert for os. ‘Nummer to har derfor haft plads ved min side i sengen lige fra hun blev født og til nu hvor hun er 7 næsten 8 mdr. Den store sover i sin seng ved fodenden af vores. Det er faktisk ret hyggeligt at tænke på at vi lægger der i samme rum og trækker vejret sammen gennem natten.
    Men her kommer spørgsmålet så. Hvordan lægger du lillesøster til at sove? nu er vores lillesøster nemlig blevet så stor, at hun er begyndt at kravle (stor risiko fro at falde ned) og hun gider ikke rigtig det med at blive svøbt i dynen – det har vi ellers dyrket med stor succes. Lige for tiden kan jeg kun amme hende i søvn og i dagtimerne sover hun efter en lille tur i barnevognen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Vores dobbeltseng står mod en væg, og jeg ammer Lillesøster i søvn hver aften indtil videre. Når hun på et tidspunkt bliver mobil og kravler, så bliver det noget med at placere puder om hende, indtil vi selv går i seng. Tror jeg. Om dagen sover hun som regel i slyngevuggen.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søstre <3