Samsovning. Hvornår skal man stoppe?

Når det ikke længere giver den bedste nattesøvn?

Når barnet selv siger fra?

Når mor og far ikke vil længere?

Alle tre ting er gode grunde til at stoppe med at sove sammen, synes jeg. Det allervæsentligste kriterium for at samsove for os har været og er, at det har sikret os alle den bedst mulige nattesøvn. Bean har haft (og har) et kæmpe tryghedsbehov. Ikke mindst om natten. Selvom vi i perioder har puttet og sovet på andre måder, så har det igennem de sidste par år vist sig at være samsovningen, der har givet den bedste søvn. For Bean og dermed også for os, eftersom vi slap for at skulle op og trøste og/eller hente hende.

Det tog tid at lære. Det skal der ikke herske tvivl om. Jeg skulle især vænne mig til at kunne sove igennem, selvom der lå et lille menneske og puttede sig ind til mig eller møffede rundt i søvne. Men jeg lærte det, og jeg har elsket, elsket, elsket at putte sammen med Bean.

Siden Lillesøster blev født har hun sovet helt tæt på mig – allerhelst vil hun putte sig ind i min armhule. Hun ammer et varierende antal gange i løbet af aftenen og natten, og det er så meget lettere for mig, at jeg bare skal trække op i natbh’en. Vi er vant til hinandens lyde og bevægelser og forstyrrer ikke hinandens søvn. Det er en vanesag, og for mig og os er det allertryggest og rarest at Lillesøster kun er et kærtegn væk. Så vidt jeg ved, falder risikoen for vuggedød ovenikøbet, hvis man samsover med baby (i samme seng eller samme rum). De små mennesker er tilsyneladende mindre tilbøjelige til at glemme at trække vejret, når de fornemmer andres vejrtrækning og smålyde.

Bean bliver 4 år om to måneder, og hun er et pænt stykke over en meter lang. Vi har over de sidste par måneder erkendt at samsovning ikke længere fungerer optimalt med en så stor pige i sengen. Det er ikke fysisk muligt at få plads til en endnu større seng i soveværelset, og fordi Bean fylder en del i søvne, så har Jonas flere nætter måtte sove på sofaen. Det, der især har irriteret mig og givet anledning til en masse ‘nej!’er og ‘SCHYYY!”er, er dog at Bean dimser og dimser og dimser inden hun falder i søvn. Det har hun sådan set altid gjort, men nu forstyrrer hun Lillesøster, der faktisk gerne bare vil sove.

Derfor har vi indført, at Bean bliver puttet i egen seng. Når man kan det, så må man få et stjerneklistermærke på et skema næste morgen. 6 stjerner udløser en belønning. Forleden var det en kop varm chokolade på café på vejen hjem fra børnehave. Efterhånden er det blevet en ny vane, og flere nætter har Bean simpelthen bare sovet igennem i den gamle, fine Juno-seng. Den synger til gengæld på absolut sidste vers i længden, så vi er på udkig efter en god løsning på en juniorseng. Hvis hun skal sove i egen seng, skal sengen jo helst være lang nok! Også om et par måneder og et halvt år.

Har I erfaringer med en god seng til store piger? Og hvad tænker I om samsovning i det hele taget?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram