Noget om fædre og babyer

It’s not a dress

Jeg har strikket på livet løs for at blive færdig med Mads Nørgaard-sweateren til Bean, og mandag nat kl. 00.30 blev de sidste masker strikket. Så mangler bare alle de løse ender, der skal hæftes. Så er det også sidste gang i et godt stykke tid, jeg kaster mig over mønsterstrik. På pind 3!

Mere om det sweateren en anden gang, for jeg er i løbet af december også blevet færdig med et andet projekt, der har ligget næsten klart et stykke tid. Jeg har lavet en lille kjole til Lillesøster. Det lyder umiddelbart upraktisk med kjoler til babyer, men denne model er grundlæggende en romper med et skørt – så slipper man for, at den glider op og rutscher rundt, når baby møffer rundt eller bliver båret omkring. Til gengæld vil jeg en anden gang strikke en åbning mellem benene, så man endnu lettere kan komme til at skifte ble. (Find babykjolen HER, hvis du selv har lyst til at kaste dig ud i den. Jeg tænker, den også skal strikkes i en str. 1 år – en tumling, der stavrer omkring med et lille skørt, vil være alt for kært)

Jeg synes at resultatet er blevet ret sødt – men det har nok også noget at gøre med modellen 😉

 photo DSC_0016_zps7yidmlof.jpg
 photo DSC_0037_zpsl5lmdugu.jpg
 photo DSC_0015_zpschkoz8dd.jpg
 photo DSC_0027_zps48plltxj.jpg

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

4 kommentarer

  • Nuuurgh hvor er kjolen flot og lillesøster sød!! Post endelig masser af billeder af sweateren – og respekt herfra – mønsterstrik på pind 3 tager tid. Har selv lige gjort det udi det samme (bare et andet mønster…) dejligt du blev færdig med sweateren!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak 🙂 Der er indlæg med billeder på vej 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg bliver altså nødt til at sige at jeg er ret vild med at der er begyndt at komme strikkeindlæg her på bloggen! Jeg har ikke børn selv, endnu, så jeg tvangsindlægger alle mine familiemedlemmers børn til strik indtil dagen oprander. Bliv ved! Og så synes jeg for øvrigt du er skide god til det strik og at dine unger er for cute!
    Kærlig hilsen Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha, tak! Jeg synes det er den hyggeligste hobby 🙂 Og tak for roserne <3 Glædelig jul til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om fædre og babyer