Børn er dejlige

Fletteromper og ambitiøse strikkerier

fletteromper

Det er et stykke tid siden, jeg tog den sødeste fletteromper af pindene – det eneste, jeg manglede, var at sy knapper i – og det tog et par uger. Den passer Lillesøster fint nu og kan bruges et par måneder frem, men det er ok. For det var et ret skønt projekt, og fletteromperen skrider hurtigt frem. Snoningerne er slet ikke vanskelige, og de giver en rigtig fin effekt. Jeg har strikket i Tusindfryds Engleuld i farven ‘Pudder’ og brugt under et nøgle til dragten (!), så det er også et billigt strikkeprojekt. Det er (endnu engang) Little Ediths, jeg har strikket efter. Det er nogle virkeligt gode opskrifter, Rikke laver.

I øjeblikket er jeg igang med en noget større udfordring. Kigger du med på Instagram, har du måske set at jeg har kastet mig over en Mads Nørgaard-sweater til Bean. Planen er, at den skal være en julegave. Jeg satser på at nå det, for selvom garnet er lækkert og opskriften og mønsteret let, så tager mønsterstrik dæleme lang tid!  photo DSC_0030_zpslsr3kcmd.jpg
 photo DSC_0034_zpsjkdfmc3p.jpg
 photo DSC_0044_zpsppzmp81c.jpg

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

4 kommentarer

  • Mai O.

    Åh, så fin den altså er. Jeg bli’r NØDT til at komme i gang med strikkeriet igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej. Jeg faldt lige over det her opslag. Jeg er selv igang med at strikke den her og blev anbefalet af damen i strikkeforretningen at strikke den vha. magic loop i stedet for en lille rundpind, fordi jeg skulle strikke i så lille størrelse. Hvad har du gjort? For jeg synes godt nok det er svært med magic loop.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn er dejlige