En tak - og en vinder

Børn er dejlige

Alle dem, der synes det er totalt LOL’eren at blive skreget ind i ansigtet i 5 stive minutter, må gerne afhente en 3,5-årig her på matriklen ved førstkommende lejlighed. (Det er naturligvis også helt vanvittigt at bede barnet om at gå på toilettet inden sengetid med sædvanlig varsling, så på den måde var jeg selv ude om det)

Sådan skrev jeg i går. Oh joy. Af og til er det ret op ad bakke med threenagers. Der er afsindigt mange følelser, der raser i Beans krop i øjeblikket. Det gør hende mildest talt utilregnelig, og særligt hende og jeg har mange konflikter. Jeg satser stærkt på, vi får dem overstået nu, så teenageårene bliver milde og rolige (as if).

Som regel lykkes det mig at bevare ro og overblik, men af og til kommer jeg til at hæve stemmen. Så hæver Bean også stemmen og sammen kan vi eskalere meget hurtigt. Af og til kan jeg blive i tvivl om, hvorvidt hun opponerer med vilje eller fordi hendes hjerne er under construction så hun faktisk ikke KAN gøre, hvad vi beder hende om. Åh, jeg får så dårlig samvittighed, når jeg har mistet fatningen. Men jeg håber, det går – for jeg husker at sige undskyld og vi taler altid om det bagefter.

Naturligvis – naTURligvis – er der ikke nogen, der skal komme og hente hende, selvom hun har skreget mig ind i hovedet med ALT hvad hendes lunger kan præstere. Hun er jo min Bean. Min elskede, dejlige, sjove, skøre, kloge, eftertænksomme, kærlige lille pige. Hun har arvet mit temperament krydret med sin navne-oldemors stædighed. Det er nok derfor, at hun og jeg tager de største ture. Heldigvis bliver vi også gode venner igen hurtigt, og efter aftenens skrige-maraton blev der krammet og kysset indtil alle var glade igen. Hun kan blive ædende rasende, trampe i gulvet og smække med dørene – og hun kan være blid og forsigtig og fuld af den mest fantastisk barnefantasi. Hun bruger sine omgivelser i sin leg, og rekvisitterne kan være nærmest alt. I dag fik hun en god idé og brugte hele eftermiddagen på at lege børnehave med sine bamser. De blev afleveret af hende (moren) og så var de til samling og lavede teater, hvor de skiftedes til at være Tornerose, prins, tjørnehæk og ond fe.

 photo DSC_0021_zpsmkemwiqe.jpg
 photo DSC_0018_zpsz9oo7nmb.jpg
 photo DSC_0022_zps0ovoz9nf.jpg
^^Uglet morgenhår og leg i nattøj hos Mormor og Morfar i weekenden. Min og min søsters gamle legemad og køkkensager er stadig et hit.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tak - og en vinder