Noget om kropsvæsker

Lillesøsters guide til livet II

Lillesøster er klar med endnu et guldkorn til det gode liv – allernådigst har hun taget en pause fra tigerspring for at dele det med jer derude.

Det er ikke lutter lun modermælk at være baby, kan jeg godt fortælle jer. I øjeblikket er jeg for eksempel ved at lære en masse nyt om verden og det er virkeligt irriterende og utroligt svært. Jeg synes ikke det er fair, at jeg skal være den eneste, der har det svært, så jeg sørger for at Mor og Far også kommer på overarbejde for at berolige mig.

Nå. Men der er faktisk noget, der er ret skønt og som jeg vil dele med jer – det virker nemlig uanset om du – som jeg – er igang med en krævende mental proces eller ej.

Jeg kalder det rendyrket velvære og jeg taler naturligvis om at blive badet. Der er flere årsager til, at et bad er dejligt. Så dejligt, faktisk, at jeg gav Mor mine allerførste rigtige smil, da hun gav mig et bad forleden. Jeg satser på, at hun fangede hintet og bader mig igen snart.

For det første er du nøgen. Helt nøgen. Ingen ble, intet tøj, ikke noget som helst. Ahh!

For det andet bliver du sænket næsten helt ned i dejligt, lunt vand – det minder lidt om noget, jeg ikke helt ved, hvad er… men jeg ved i al fald, at minderne er vidunderlige og trygge. Ligesom Mors hjerteslag.

For det tredje bliver du vasket blidt med en blød klud og når du skal tørres foregår det som en slags babymassage med et smørblødt og lunt håndklæde.

Og endnu bedre – når du er færdig, så vanker der et velfortjent måltid mad og en lur.

Hvis dine voksne ikke er så skarpe til at bade dig, så kan du benytte dig af forskellige strategier for at øge frekvensen.

Jeg satser indtil videre på ’smil’-effekten, men jeg kan også anbefale at lave en kæmpe babylort, der når hele vejen op ad ryggen og/eller gylpe i voldsomme mængder. Det er ret effektivt. Du kan også vise dine voksne den her video, hvis de ikke er overbeviste om, at babyer er glade for at blive badet:

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om kropsvæsker