Fredagsønsker og vindere

Lillesøsters guide til livet #3

Lillesøster har haft mægtig travlt de sidste måneder, men her dagen før navnefesten har hun lige et par guldkorn om at vælge sin omgangskreds med omhu.

Det er længe siden. Jeg har været igang med alting på éen gang, og det er ret spændende. Men også temmelig hårdt arbejde. Det sidste nye er, at jeg lært at sidde næsten selv og så har jeg udviklet sådan en slags lyd, som jeg fornemmer at Mor ikke kan holde ud at høre på, og som giver instant bonus i form af at hun samler mig op fra flyvemaskine-positionen. Du ved, den der, hvor man ligger på maven med arme og ben strittende ud i luften. Hvis nogen vil gøre mig tricket efter, så er det en slags pibende, klagende lyd. Du skal sørge for at ramme den slags Mor-frekvens som hundefløjter rammer hos hunde. Eller måske snarere end slags ande-kald for mødre.

Nå, men det var egentlig slet ikke det, jeg ville fortælle om i dag. Det er hårdt at være baby. Det er et grundvilkår, man ikke kan ændre så meget på, men jeg har lært, at man kan gøre det hele lettere for sig selv, hvis man sørger for at samle gode folk omkring sig.

lillesøster spiser

The Favorite/Food Person
Du skal sørge for at knytte dig rigtig tæt til din mad-person. Det er smaddervigtigt, for det er hende, der sørger for at du altid lige kan få en over tørsten eller sulten. Eller lige trøste, hvis det er alt for dumt, det hele. Eller hvis du er træt. Det er også hende, der altid er der. Min mad-person hedder Mor og jeg sørger altid for at smile til hende, når jeg får øje på hende. Så bliver hun så glad. Jeg holder altid skarpt øje med, hvor hun går hen. Øjnene på bolden, I ved. Det gælder om at få mad-personen til at være helt pjattet med dig, så du altid kan regne med hende.

The Funny One
Mad og kys er fint nok, men det er søreme også vigtigt at kunne grine af det hele. Derfor skal du have en person, der kan få dig til at grine, hvis du er lidt sur. Eller træt. Eller bare i det hele taget. Min sjove person laver mærkelige lyde til mig, danser rundt og optræder meget tit for mig. Hun er ikke en voksen, men hun kan næsten lige så meget som de voksne. Mor og Far siger, at vi begge to er ‘deres piger’. Det ved jeg ikke helt, hvad betyder, men hun er i al fald den, der kan få mig til at grine allermest. Det er en herlig fornemmelse, kan jeg godt fortælle – sådan at le, til det kriller i hele kroppen.

The Good Guy
Der er grænser for hvor mange mennesker, jeg orker at forholde mig til. Helt ærligt – det er trods alt mig, der er hovedpersonen. Men udover hende med maden og hende den sjove, så er der også en anden slags voksen herhjemme. Han hedder Far og selvom han ret tit er træt eller laver et eller andet, Mor kalder ‘arbejde’ (han har SLET ikke prioriteterne i orden, kan I nok høre. Hvorfor arbejde, når man kan bruge hele dagen med mig?), så kan jeg faktisk også rigtig godt lide ham. Han er virkelig god til at lege tumlelege og så må jeg smage næsten alting, som han spiser. Jeg får også lov til at lave, hvad jeg vil, når Far passer mig. Det er cool nok. Jeg fornemmer, at det er vigtigt med en voksen-allieret, der kan balancere med Mors regler.

Der er også andre mennesker i mit liv. Men dem kender jeg ikke sådan megagodt endnu. Jeg ved, de er søde, for jeg kan mærke på mine mennesker, at de godt kan lide dem. Og jeg føler mig tryg og tilpas, når de leger med mig eller holder mig. Jeg kan særligt godt lide en, der ligner min Mor lidt, men som vist er en slags Far. Han er smaddergod til at lave skægge ansigter og lyde.

Kan I have det godt derude. Mor siger forresten, at hvis nogen har spørgsmål til mig, så kan I bare skrive til hende. Jeg ved noget om det meste, så bare sig til.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

1 kommentar

  • Ceciliek

    Hyggeligt at møde dig, lillesøster. Kæmpe stort tillykke med din navngivning!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagsønsker og vindere