Lyserød kagefest

Bitchy Bean

Jeg kan ikke komme et bedre ord en ‘bitchy’ til at beskrive Bean i dag. Virkelig. Jeg har endda prøvet, for det er ikke just en pæn ting at sige om sit barn. Om nogen, egentlig.

Hun har været stridere end strid og i modsætning til tidligere har opførslen endda strukket sig helt ind i børnehaven. Vi startede i flot form i morges, hvor vi havde en herlig konflikt i en hel time om, hvorvidt hun skulle spise morgenmad eller ej. Jeg tillader mig lige at klappe både mig selv og Jonas på skuldrene, for ikke en eneste gang i dag har vi råbt eller skældt ud. Heller ikke da Bean med fuldt overlæg smed en ikke helt værdiløs unika-keramikskål på gulvet og nægtede at undskylde. (Med et fnys fortalte hun endda Jonas, at han da SELV kunne sige undskyld!) I stedet har vi bevaret roen og holdt fast på vores. Resultatet er, at Bean fik spist sin morgenmad, hun kom med en undskyldning og vi har også haft tid til at lege og snakke hyggeligt sammen. Trods alt.

I børnehaven har hun været en mini-teenager af værste konflikt-skuffe og brugt hele dagen på at være sur på en pædagog, der sang den forkerte sang til morgensamling (!) – og på at skubbe en jævnaldrende pige, der ikke måtte være med i hendes leg. Det er ikke just en opførsel, man som forælder er stolt over. Heldigvis er pædagogerne rigtig dygtige til at tage hånd om den slags konflikter løbende, når det sker under deres opsyn, så de forsikrede Jonas om, at den snak var taget med hende allerede.

I modsætning til de vanlige 5-10 minutter, tog det hende her til aften en halv time at falde til ro (og mens jeg skriver disse ord er jeg fuldt ud klar over, at for et par måneder siden var normen snarere 60-90 minutters putteseancer.) Hun havde tydeligvis vanskeligt ved at lukke ned og slappe af i krop og sind. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at hun har haft en rigtig svær dag i dag. Absolut ikke. Det kan ikke være let at være nødt til at opponere mod alting og at skulle være i konflikt med alt og alle hele dagen. Til gengæld er det nok ikke til at komme udenom, når man sådan skal vokse op og modnes. Når det er sagt, så satser jeg voldsomt stærkt på at i morgen bliver en anden slags dag.

bitchy Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

4 kommentarer

  • Jep, jeg ved PRÆCIS, hvad du mener!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Er det ikke herligt (ironi kan være anvendt!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    har en af samme skuffe :0) . gå herhjemme under betegnelsen: tre-“træls” og træt….det er som om at når hun IKKE er træt går det hele meget lettere….noget vi kender??
    Forøvrigt nyder jeg at følge din blog her fra det mørke jylland :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha. Tre-træls er en god betegnelse! Og tak. Dejligt, du har lyst til at følge med.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyserød kagefest