Status på en næsten 2-årig - throwback, nostalgi og lykke

Bagsiden af medaljen – og en vinder

Allerførst: tillykke til Marie (eller; til hendes venindes søn!)

Duplo vinder

– smid mig en mail på stinekg @ hotmail.com, så sørger jeg for at der er Duplo på vej til dig. Tak til LEGO for at sponsorere præmien og tusind tak til alle jer, der deltog <3

‘Hold da op, du var virkeligt glad i går’, var det første Jonas sagde til mig i morges. Efter at han havde læst gårsdagens happy-go-lucky blogindlæg. Ja. Det var jeg. I går var totalt optur, overskud og rendyrket lykke. Fantastisk nattesøvn, glad Bean, god arbejdsdag, hyggelig eftermiddagsaftale med veninde og kaffe i solen, lækker mad og hyggeligt aftensmåltid med mine to yndlingsmennesker.

I dag har været lidt mere blandet. Mest for Jonas, eftersom jeg smuttede på arbejde nogle timer og han havde ‘fornøjelsen’ af en meget temperamentsfuld frk. Selvstændighed hele dagen. Det var så hårdt, at han var nødt til at tage en eftermiddagslur, da jeg kom hjem 😉 Åhmen, det er jo bagsiden af medaljen ved børns udvikling. De SKAL prøve grænser af for at finde ud af, hvor grænserne i det hele taget er. De SKAL teste reglerne og udfordre hvad de selv kan og må bestemme. De SKAL opponere mod deres forældre løbende for at til sidst at løsrive sig helt og kunne starte et selvstændigt voksenliv (Gys. Det er der heldigvis længe til endnu). Det er en naturlig og helt nødvendig del af at blive ældre – men det trækker immervæk tænder ud, når bølgerne går højest. Som alt andet med børn er selvstændigheds-peaks’ene heldigvis bare faser.

Det er så tydeligt at mærke på Bean i øjeblikket. Nogle perioder sætter hun alt ind på at prøve os og sig selv af, og det er tydeligt, der er noget, der er svært for hende helt at sætte fingeren på. Det er lidt PMS-agtigt, egentlig. Andre perioder er hun det sødeste, rareste og mest ukomplicerede menneske at leve sammen med. Det kan skifte fra dag til dag eller uge til uge. Vi ved med andre ord aldrig om vi vågner ved siden af et barn eller en drama queen, når morgenen gryer. Kom ikke og sig, at familieliv er kedeligt!

Billederne er fra aftenens korte tur på legepladsen, hvor vi nød dagens allersidste solstråler og nogle frydefulde gys fra en fangeleg.

 photo DSC_0183_zps8jsaovh1.jpg

 photo DSC_0194_zpstwooyrym.jpg
 photo DSC_0202_zpstisdtzbf.jpg
 photo DSC_0204_zpsbnh09znd.jpg
 photo DSC_0206_zpsmnv4oqv9.jpg
 photo DSC_0207_zpsvveqal3u.jpg

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

 

1 kommentar

  • Marie

    Næh altså!! Juhu! Det er første gang jeg vinder! Det glæder jeg mig til at give videre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på en næsten 2-årig - throwback, nostalgi og lykke