Ser min røv stor ud i de her briller?

Bean fortæller: Styling is everything

 photo beanstyling_zps5130331c.jpg
 photo beanstyling2_zps241e1437.jpg
 photo beanstyling3_zpsadd5ae8a.jpg

Hej. Jeg hedder Bean, og du skal ikke tro på alt, hvad min mor fortæller om mig.

I dag vil jeg snakke lidt om styling for tumlinge. Tumlinge skal nemlig altid huske, at deres look påvirker den måde, hvorpå andre mennesker – og særligt voksne! – ser dem.

Det er vigtigt at du altid ser sød ud. Så gør det nemlig ikke så meget, at du har snot i hele underansigtet eller tomatsuppe langt op ad armene. Eller at du er midt i et kæmpe hysterisk anfald i Netto, fordi du ikke må vælte stablen med morgenmadsprodukter. Til fædrene derude vil jeg også lige pointere, at selvom ‘bukser’ indgår i ordet, så ER strømpebukser altså ikke det samme som bukser. I ville heller ikke gå rundt i boxershorts i stedet for shorts, vel?

Du skal også huske tilbehøret, der fuldender dit look. Det er vigtigt, at du selv tager det på. Din mor forsøger sikkert, men hun kan altså ikke style det, præcis som det skal være. Jeg forlader aldrig huset uden sut og hue. Og sko. For pokker. Sko er det allervigtigste, og ingen skal forsøge at fortælle mig, hvilke sko, jeg skal have på. Det skal jeg nok selv bestemme. Her har jeg valgt mine Angulus-støvler for at give noget kant til de småblomstrede bukser. Sweateren fra drengeafdelingen i Zara er også med til at sikre, at jeg ikke bliver for tøset. Det er vigtigt, at der er en rød tråd i dit look – huen linker til de bordeaux blomster på bukserne, og trøjen og tasken matcher. Den har jeg i øvrigt lånt af mor, men jeg har også min egen. Den er fin og glitrer og har en kat udenpå, men det er klart, at en blå lædertaske fra Michael Kors er det oplagte valg her.

Men nu har jeg altså ikke tid mere. Jeg skal se, hvor meget af mit legetøj, jeg kan hælde ud over gulvet, inden mor eller far siger, vi skal rydde op.

xoxo, Bean

Hue: H&M // Sweater: Zara Kids // Bukser: hjemmesyede // Strømpebukser: H&M // Støvler: Angulus // Taske: Michael Kors

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

 

4 kommentarer

  • Åh, hvor herligt. Well done, Bean 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et sødt, sjovt og kreativt indlæg! Jeg kan lige se det hele for mig, selvom jeg ikke selv har børn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak 🙂 Jeg tror virkelig, det er noget i den retning, der går igennem hendes hoved af og til. Hun er i al fald meget bestemt omkring sit tøjvalg, den lille dame <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ser min røv stor ud i de her briller?