Når virkeligheden rammer (og en teaser)

Jeg tror, det for alvor er gået op for Bean, at det her børnehave-halløj er for alvor. Det er ikke bare noget vi leger og et eksperiment imellem et par uger i dagplejen. De sidste par dage har det været en rigtig træls opgave at få tøj på og komme ud ad døren. Bean vågner glad og i strålende humør, spiser, får tøj på – men så snart overtøjet skal på bliver det en langtrukken proces, der involverer tovtrækkeri, svinkeærinder og – moderhjertet bløder – udsagnet ‘Jeg vil blive hjemme hos dig. Jeg vil ikke i børnehave’ Hun bliver ked af det og har slet ikke lyst til at tage afsted, men når vi er ude ad døren og på...

Og dog går livet videre

Der er mange, der har talt, tænkt, skrevet, delt og dokumenteret deres oplevelser, holdninger og følelser de sidste dage. I mine feeds har solidaritet, næstekærlighed, sorg, vantro, afmagt og en inderlig bøn og tro på at holde fast i de værdier, der er vigtige for vores allesammens samfund heldigvis været de altovervejende indspark. Der er også luftet hadske, fjendske og ekskluderende røster. Desværre. Der skal være plads til forskellige stemmer i en demokrati med ytringsfrihed, men ytringsfrihed er ikke det samme som carte blanche til at rette sin giftige pen mod hele befolkningsgrupper, hele religioner eller for at skabe splid og had. Der er mange, der har skrevet bedre og klogere og mere indsigtsfuldt end jeg, men det føles for...

Lidt mere om det dér børnehaveliv

Kan I holde til mere børnehavesnak? Det håber jeg, for bloggen handler 95% af tiden om det, der fylder hos os som familie og mig personligt. Lige nu er det børnehave. Så hvis du ikke orker mere navlepilleri fra 2100 Spelt, så trøst dig med, at jeg har andet i ærmet også. Herunder en konkurrence, der muligvis kan gøre dig til en mere afslappet og god vært(inde). I næste uge, ikke? Lige nu piller jeg den proverbiale navle. Det sidste Bean sagde i aftes, inden hun gik omkuld i sengen, var ‘Jeg glæder mig til at komme i børnehave’. Hun lader til at trives som en fisk i vandet og allerede anden dag var hun klar på mere alenetid end...

Fagre nye verden…

Så. Nu kan jeg ikke længere komme uden om det faktum, at jeg (vi) er forældre til et børnehavebarn. Første dag er vel overstået og vi er klar på runde to i morgen, hvor der lægges en halv times ‘alenetid’ til, når Bean skal blive og spise frokost uden mig. Jeg tror, børnehavestart er overvældende for alle. Både barn og forældre. Måske mindre, hvis der er tale om en integreret institution, hvor introduktion til voksne og til andre, større børn har forløbet gradvist. Selvom vi med vilje har takket ja til tilbuddet om en relativt lille børnehave – ikke mindst fordi bedsteveninden fulgte med i købet – så er det alligevel en omvæltning af komme fra kendte, trygge rammer med...

Ikke så mange ord i dag. Bare lidt billeder fra lægen i morges, hvor gipsen skulle fjernes. Billederne taler vist for sig selv – Bean syntes, det var en fest. Hun har nydt et langt boblebad her til aften og nu en helt ren arm. Der hverken generer hende eller lugter. Huden er ret tør, så vi har smurt med en fed Decubal-creme et par gange i dag, og det lader faktisk til allerede at have gjort en stor forskel. Jeg er så imponeret over vores lægehus, der altid formår at være i øjenhøjde med deres patienter, og Bean er altid vild med at skulle derop. Også når hun faktisk er syg. Vi sluttede dagens lægevisit med en juice –...