Graviditets-blå bog på årets allerførste dag

For efterhånden lidt tid siden blev jeg af Pernille spurgt om jeg ville være med i en slags stafet. En blå bog over graviditet. I langt de fleste tilfælde springer jeg stafetter og ‘send-den-videre’ over, for jeg synes ikke, det er så vældigt interessant. Men det her projekt fangede mig alligevel. Jeg har allerede delt min fødselsberetning, så tankerne om at dele ud af mere om min graviditet er ikke helt utænkelige. Ydermere er der for mig det vigtige, vigtige element, at alle kvinder har ret til deres egen graviditet, fødsel, følelser og moderskab. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på (her holder vi os naturligvis inden for normalspektret og medregner ikke dem, der mishandler deres krop og/eller deres børn med mere eller mindre fortsæt). Det synes jeg er vigtigt at slå fast. MIN graviditet, fødsel, barsel og MIN måde at være nogens mor på er rigtig for mig. Hvis nogen kan blive inspirerede, så er de mere end velkomne. Hvis andre er helt uenige i mine prioriteringer, så er det fair. Så længe vi husker, at der skal være plads til alle måder at gøre det her på. For der findes ingen drejebøger eller manualer til de dér børn. Ikke nogen, der passer til lige nøjagtig det barn, du får i armene, våd, rynket og lige dele mirakuløs og uudgrundelig, på dets allerførste fødselsdag.

Nå. Here we go med tre hurtige, opvarmende spørgsmål:

Fortæl lidt om dig selv, så som hvor du er fra, din alder og lidt om din familie.
Jeg er 30 år, og er oprindelig fra det vestsjællandske, men har de sidste 10 år resideret i hovedstaden. Først på Amager i praktisk (gå)afstand til Københavns Universitet – smart når man skulle til forelæsninger og hjem fra fester. Og de sidste 5 år på Østerbro. 3 forskellige steder inden for 2 km, men nu som andelshaver sammen med Jonas, som jeg lokkede herover fra den fynske hovedstad. Han er oprindelig fra det allermest vestjyske, og havde aldrig troet, han skulle bo og leve i Kjøwenhawn. Vi har kendt hinanden i knap 6 år, og vi har Bean på 2 år og 8 måneder.

Hvad spiste du til aftensmad igår aftes?
Den sidste uge har jeg faktisk næsten ikke spist aftensmad. Jeg har været slået ud af en omgang mavebøvl, vi ikke behøver komme nærmere ind på. Men i går – nytårsaften – var der 3 retters lækkerhed. Bl.a. en skøn hummerbisque.

Hvilken app kigger du først på hver morgen?
Instagram, tror jeg.

Og nu til sagen:

Hvilken graviditet vil du fortælle om?
Der er ikke så meget at vælge imellem, så det bliver graviditeten med Bean qua udelukkelsesmetoden.

Din alder da du fandt ud, at du var gravid?
Jeg var 27, da jeg blev gravid. Så. Hverken helt ung eller helt gammel. Lidt under gennemsnittet og et par år yngre end min mor var, da hun ventede mig. Jeg fandt ud af det omkring 1. september 2011.

Var det en planlagt graviditet eller en overvældende overraskelse?
Det var ABSOLUT planlagt. Vi var begge helt klar til at tage det næste skridt ind i vores forhold og udvide tokløveret. Så ja, mor. Det VAR planlagt. Det var faktisk det første min mor sagde, da vi fortalte hende de gode nyheder. Min far sagde slet ingenting. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det var sådan en overraskelse for dem.

Hvilken metode brugte I til at blive gravid?
Den som har fungeret for pattedyr siden tidernes morgen. Vi prøvede vel aktivt i omkring 3 måneder, så vidt jeg husker.

Havde du nogle symptomer, der fik dig til at tage en graviditetstest?
Udebleven menstruation. Simple as that. Vi fandt ud af det meget hurtigt. 4+3 eller sådan noget.

Hvordan fortalte du din mand, at du var gravid?
Jeg tissede på pinden en meget tidlig mandag morgen og gik så ind og viftede ham den om hovedet med en (måske lidt skinger) glædes-røst. Han er mildest talt intet morgenmenneske, så der gik lige et par timer, før det rigtig sank ind. Nok først da han var kommet på arbejde.

Delte I nyheden på en bestemt måde? Personligt, på sociale medier eller andet?
Bloggen var dengang anonym, så jeg delte ud af tanker og forestillinger herinde. Ellers afholdt vi os fra at sige noget til nogen før NF-scanningen i uge 12. Derefter var det mine forældre, Jonas’ forældre, vores søskende og nære venner, der fik besked. Det kom ikke på de sociale medier før meget sent. Jeg kan faktisk ikke helt huske bevæggrundende. Måske syntes jeg dengang, at det var for privat til at blive delt med venner, der mest af alt var virtuelle?

Beskriv dit første trimester med tre ord og fortæl hvorfor.
Lykke, angst og ligamentsmerter. Oh, for pokker. Jeg havde glædet mig og ønsket det brændende, og så var det så svært at slippe tankerne om at miste. Ikke mindst fordi de pokkers ligamentssmerter blev ved og ved, og hver gang var jeg bange for, at det betød, at jeg skulle tabe fostret.

Hvilke graviditetssymptomer oplevede du i løbet af det første trimester?
Udover ligamentsmerter, var der ingen gener. Ingen kvalme, intet. Jeg var træt og jeg havde ømme brystvorter, men det var det.

Var der nogle bestemte tricks der afhjalp disse symptomer?
Jvf. ovenstående – nej.

Dyrkede du nogen form for motion under graviditeten?
Jeg løb en lillebitte smule. Og så var der også motion indlagt til den fødselsforberedelse, jeg gik til.

Besluttede du og din mand at finde ud af kønnet på barnet?
Ja. Det ville vi gerne vide. Jeg kunne ikke forestille mig andet end at det var en pige – og det var det jo også.

Hvordan valgte du healthcare provider til din fødsel? Jordemoder/doula, almindelig OB/GYN eller noget andet? Hvis du bor i Danmark, kan du fortælle om, om du var glad for din praktiserende læge, hvilket hospital du fødte på og hvordan du oplevede personalet det pågældende sted.
Min læge var… ikke god til mig, og siden ikke god til Bean. Der er en grund til, at vi har skiftet. Jeg fødte på Riget og havde en rigtig god oplevelse. Nok i høj grad fordi fødslen gik så let og godt, at der slet ikke var tid til at opleve jordemoderskift, travlhed eller andet. Jeg kom ind på Riget 10 cm åben og var der kun 3 timer inden vi kørte videre til barselshotellet. Og når man er i SÅ aktiv fødsel, så smutter jordemoderen ikke liiiige et andet sted hen undervejs.

Ventetøj… Kunne du finde noget du kunne lide, eller havde du nogle favoritter fra dit almindelige klædeskab, som kunne bruges?
Jeg kunne ikke være i mine almindelige, skinny bukser ret længe, så jeg investerede i to par ventejeans. Ah, sådan nogle er virkeligt behagelige, og det er skønt at ligne sig selv stilmæssigt selvom man har en lidt anden fysisk fremtræden. Derudover købte jeg et par bluser med plads til en mave, og en vinterjakke. Og så naturligvis ventetights og -leggings. Ellers kunne jeg langt hen ad vejen være i mit eget tøj. Dog vil jeg sige, at en anden gang vil jeg hellere investere i lidt, men godt ventetøj, for det gør altså noget godt for figuren at det er skåret så det bedst muligt fremhæver maven. Det kan jeg jo se på mit job hver dag.

Hvad var dine spisevaner under din graviditet? Var der noget du bare måtte have eller slet ikke kunne udstå?
Nope. Ingen ubændig trang til hvedeøl, kridt eller andre cravings. Men det er en virkeligt dårlig idé ikke at give mad MED DET SAMME til en sulten, gravid kvinde. Nuij, man bliver et skidt menneske af for lavt blodsukker!

Havde du nogen form for graviditetsrelaterede forskrækkelser under din graviditet?
Jeg blødte en lillebitte smule af og til – men det var kontakt-relateret, og altså ikke farligt. Mine slimhinder generelt blev ret sløje af at være gravid. Og så havde jeg stort set ikke den samme jordemoder til nogen besøg, hvilket betød, at ingen rigtigt kunne følge Beans vækstkurve fra gang til gang. Derfor var jeg til et par ekstra scanninger, der viste sig at være ubegrundede, for selvom hun var lidt under gennemsnittet i vægt, så fejlede hverken hun, jeg, moderkage eller andet nogetsomhelst. Hver ekstra scanning var ubehagelig, og jeg blev bange og ked af det på forhånd hver gang.

Hvor meget tog du på i vægt i løbet af graviditeten?
Pas. Virkelig. Jeg aner det ikke. Jeg havde en startvægt på ca. 60 kg, og sidste gang jeg vejede mig var i slut-marts, hvor jeg lå på 70 kg. Bean er fra 30. april, så hvor meget der skete den sidste måned aner jeg ikke. Jeg blev aldrig vejet til nogen læge- eller jordemoderbesøg.

Fødte du vaginalt eller ved kejsersnit?
Vaginalt. Og jeg ville gøre det igen any day. Jeg syntes, det var en fantastisk oplevelse, og jeg følte ikke på noget tidspunkt, at jeg var ude, hvor jeg ikke kunne bunde. En anden gang kunne jeg godt tænke mig en hjemmefødsel. Ro på og alt det dér i stedet for en ambulant fødsel, som er normen for flergangsfødende.

Fik du nogen form for smertelindring under fødslen?
Nej. En enkelt mundfuld lattergas, og så slukkede Jonas for gassen (‘for at den ikke skulle stå og sive’) og glemte at tænde den igen. Jeg brugte den vejrtrækning, vi havde øvet på APA, og det fungerede rigtig, rigtig godt som fikspunkt under veerne. Nåja. Jeg fik et varmt omslag på lænden, da vi kom på Riget. Det var rart. Men måske lige varmt nok, for jeg blev vist lidt rød af det.

Hvad målte og vejede dit barn ved fødslen?
2920 gram og 49 cm. Helt, helt perfekt.

Hvad er dit barns navn?
Det afslører jeg ikke her på bloggen, men jeg kan fortælle, at hendes navn er det samme som min afdøde, højtelskede farmors. Og så har hun Jonas’ efternavn som mellemnavn og mit efternavn.

Hvordan valgte I navnet?
Det var slet ikke noget valg. Det var givet på forhånd. Så længe jeg kan huske, har jeg altid ønsket, at en datter skulle være min farmors navnesøster. Heldigvis kunne Jonas godt lide navnet også, og det viste sig at være helt rigtigt. For en masse af Beans karaktertræk kan jeg genkende fra farmor.

Ammede du eller gav flaske eller begge og hvor længe? Og hvordan var det for dig?
Jeg ammede. I godt 13 måneder indtil Bean selv sagde stop. De første 3 uger var op ad bakke med sår og rifter og et mere end bryst-glad barn. Selvom sutteteknik og alting er i orden, så er det en kæmpe belastning for den sarte hud. Jeg elskede at amme. Jeg kan faktisk godt savne det, selvom amning også betyder, at man i en periode af sit liv er afskåret fra nogle ting. Jeg har taget revanche senere, så det er helt ok med mig.

Hvad holdt du mest af ved denne graviditet?
At jeg kunne gro et lille liv – og så at mærke Bean sparke, møffe rundt og vokse derinde. Det er vitterligt en helt, uforligneligt vidunderlig følelse.

Er der en bog, app eller hjemmeside du havde gavn af, da du var gravid, som du kan anbefale til andre gravide?
Vi læste en uge ad gangen i ‘Politikens Graviditetsbog’ og fulgte på den måde med i det gennemsnitlige fosters udvikling etc. Det var rigtig hyggelig læsning – og tilpas lidt til at Jonas gad. Jeg læste (alt for meget) på Google om alt for mange skrækhistorier.

Håber du at få flere børn i fremtiden?
Ja, for pokker! Vi har hele tiden ønsket os mere end en. Jonas stemmer for 4. Jeg tænker, at vi lige starter med en 2’er og ser hvordan det går!

Hvis du skulle give ét råd videre til en, som gerne vil være gravid eller lige har fundet ud af, at hun er gravid, hvad ville det så være?
Stol på dig selv og gem Google væk. Hold fast i dine ønsker, drømme, mavefornemmelser og idéer. Insister på at blive taget alvorligt. Også selvom dine valg måske ikke er konventionelle og involverer at føde på ryggen i en hospitalsseng. Det er DIN graviditet, og det er DIG (og baby), det handler om. Det kan godt være, det er bøvlet for jordemoderen at skulle ned på knæ og tage imod baby, mens du står op ad vindueskarmen eller din fødselshjælper, men so be it, hvis det er den rigtige stilling for dig. Nåja. Og så forbered dig, kvinde! Gå til en form for fødselsforberedelse, der giver dig værktøjer, viden og teknikker til at deale med både den mentale og fysiske del af fødslen. Ve- og hvilestillinger, steder, din partner kan trykke og massere, åndedrætsøvelser. You name it. Det er også skønt at tilbringe nogle timer hver uge med ligesindede. Jeg var rigtig glad for APA. Ikke mindst fordi vi også fulgtes videre på et efterfødselshold og dermed var trygge nok til også at tale om det svære i hinandens selskab.

Phew. Det var en længere omgang. Hvis du har lyst til at lave og dele din blå bog her på bloggen, så skriv en mail til mig med svarene på mag.art.mum @ gmail.com

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram