Nytårskur

Årets sidste aften…

… tilbragte vi i gåafstand fra andelen sammen med en ordentlig bunke småbørns-familier. 12 voksne og 8 børn i alderen endnu-ikke-født til 4,5 år burde på papiret give kaotiske tilstande, men det gør det ikke, når værtsparrets nyrenoverede, sildebensparket-belagte herskabslejlighed har omkring 300 m2 at sprede gæsterne ud over. Herunder tilstrækkeligt med værelser til, at alle familiers børn kunne få hver deres sovegemak. (Om jeg er misundelig? Na-HAIJ. Ikke spor!)

Nåja, og når selvsamme lejlighed i øvrigt indeholder rigeligt nyt og spændende legetøj til tumlinge. Bean og de andre børn havde en fest og sad til langbords til en nytårsmenu bestående af lasagne og ispinde og friske bær til dessert.

Voksenmenuen var hentet udefra, og igen i år må vi konstatere, at det gør Cofoco altså rigtig godt. Vi spiste efter børnene var puttet, og der var stort set madro til alle forældre. (Dvs. indtil desserten, der kom på bordet kl. 01.30, hvor Bean var vågnet så meget af brag og lys, at hun bestemt ikke kunne falde i søvn igen, og derfor endte med at sidde med til bords og spise alle mine blåbær…)

Østfrontens posse trillede hjem med Bugaboo’en efter desserten og ramte dynerne omkring kl. 2 – hvor Bean faldt pænt i søvn mellem Kæreste og mig, og sov indtil 6.30, hvor hende og Kæreste stod op (yes; mor sov længe. Jeg stod ikke op før klokken havde slået 9)

Jeg håber, I er kommet smukt ind i 2014 – og har overlevet 1.1.!

 photo nyta30A0r1_zps6254174c.jpg
 photo nyta30A0r3_zps8daeb910.jpg photo nyta30A0r2_zps6cf16633.jpg

… der findes simpelthen ikke andre billeder af mig, så det bliver et helfigur-shot i hellang kjole, halvdårlig holdning, røde læber og en mave, jeg ikke er helt tilfreds med. Og billedet er endda taget før den 3-retters middag med læææækker hummerbisque og kammuslinger vendt i aske til forret.
Bean havde taget festtøjet på og dansede omkring i tylskørtet fra Pomp de Lux, som hun fik i julegave af Moster Meemee, fine lædersko med nitter fra Zara og en blød tee med sløjfedetalje, der også er fra Zara og en julegave fra Søsterlils søde kæreste.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

2 kommentarer

  • Lyder som en skøn aften. Og hvor er I fine alle tre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det var det bestemt. Håber også, I havde et dejligt årsskifte – og GLÆDER mig til at se jer snart <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårskur