Mangler I (også) de allersidste julegaver - og hele tre vindere!

Alene hjemme – mor ved bedst

I dag har Bean og jeg været alene hjemme det meste af dagen. Jonas er pt. til årets næstsidste julefrokost, og tog afsted med toget mod Odense i formiddags for at tilbringe en dag og aften med en flok venner, han kun sjældent ses med længere.

Vi har simpelthen hygget os sådan, vi to damer. Bean er skøn, skønnere, skønnest og vidunderligt let at have med at gøre (for det meste) i øjeblikket. Også selvom hun insisterer på, at hun ikke længere behøver at sove middagslur. Bevares, en sjælden gang imellem er det ikke nødvendigt og hun er frisk nok til hele dagen. Som regel kræver en god dag dog, at en vis lille bønne får en skraber. En lille time er rigeligt efterhånden. Men pausen? Den skal hun have, hvis ikke eftermiddagen (som i går) skal ende i ikke bare ulvetimer, men noget, der minder om varulvetimer.

Efter frokost – som barnet i øvrigt selv smurte, hvilket resulterede i indtagelsen af to hele rundtenommer pølsemad – var hun tydeligvis træt, og moderen ligeså, men efter 15 minutters afslapning i dobbeltsengen i ske med mig, erklærede Bean, at ‘nu er jeg ikke træt mere. Stå OP, mor’. Javel. Jeg kender hende godt nok til at vide, at hun ikke havde ret, men at der til gengæld heller ikke ville komme noget ud af at tage kampen.

Så vi bagte i stedet småkager og hyggede os med de fine forme fra IKEA med både nissehuer, stjerner og moustacher.

Jeg havde et par ærinder at nå (og en ubændig trang til en chai latte fra Krummen & Kagen), så efter den sidste plade var kommet ud ad ovnen, trillede vi en tur i Bugaboo’en med planer om at slutte udflugten på en legeplads. Imidlertid ville Bean hellere ‘ligge ned og slappe af, mor. I hulen (red: kalenchen på vognen skulle op). Vil hellere gå lang tur’. Og mens jeg trillede med hende faldt hun stille og roligt i søvn. Jeg VIDSTE, at hun trængte til en lur. Jeg endte med at trille en god, lang tur langs Søerne og rundt på Indre Østerbro med et sovende barn i vognen. Det føltes næsten som at være på barsel igen. Bare med massivt mere overskud i bagagen. Jeg vendte snuden hjemad, da det begyndte at regne og resten af dagen har vi brugt hjemme. Bl.a. med Netflix-hygge. Jeg er nemlig af den overbevisning, at analog leg er absolut bedst for børns udvikling, men at vi alle kan have brug for at slappe af og bare modtage underholdning af og til. Ikke mindst, når det betyder, at jeg kan få lov at sidde og nusse med Bean i over 30 minutter og hun bare putter sig ind til mig. Jeg ved jo godt, at det stopper på et tidspunkt…

Jeg elsker, at kong Julian fra Madagaskar nu har fået sin egen spin-off serie, men Bean er lidt for lille til den, og i stedet har vi set mange afsnit af Lille Laban. I ved. Det søde, lille spøgelse, der er bange for mørke? Det er SÅ hyggeligt og kan varmt anbefales. Bean sad flere gange og kluklo og genfortalte løbende handlingen for mig.

Det er i øvrigt noget ved hendes alder, som jeg elsker ubetinget. Genfortælling og det løbende kommentatorspor til hendes eget liv. Jeg synes, det er så hyggeligt at høre hende fortælle og forklare, hvad hun gør – mens hun gør det. Hvad end det er at hoppe i sofaen eller i sengen, pusle dukkerne, holde te-selskab eller lege en relativt kompliceret leg fra en Barbapapa-historie, hvor en ørn stjæler en picnickurv, som så skal findes og reddes igen gennem bjergbestigning og andre udfordringer. Det hele krydret med en lejlighedsvis julesang.

hjemmebag

^^Beklager billedkvaliteten. Jeg har taget to billeder i dag, og generelt været offline. Det har jeg haft behov for. I dag havde jeg lyst til at det bare skulle handle om Bean og mig. Nåmen her er en del af resultatet fra bagningen. Formene fra IKEA er så skønne. Jeg er ret vild med idéen om småkager med håndtag. Af de rester, der ikke kunne blive til flere nissehuer eller sløjfer, lavede vi helt almindelige, runde småkager med stempeltryk, som også var et hit hos Bean. Det tager tid med børn i køkkenet, men er så hyggeligt, synes jeg. Og så var det *virkeligt ærgerligt* at et par af småkagerne brækkede da de skulle af pladen. Sådan nogle kan man ikke servere for (jule)gæster, så vi prøvesmagte dem efter aftensmaden!

Det blev vist lidt en rodebunke. Jeg vil smutte i seng, så jeg kan være klar til årets sidste arbejdsdag, efterfulgt af julehygge med en flok skønne kvinder og børn – og en udgave af Messias i morgen aften med en dejlig veninde, jeg ser alt for lidt. Og SÅ kan det godt blive jul <3

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

6 kommentarer

  • Det lyder bare SÅ hyggeligt! Min dreng pludrer og pludrer og pludrer og jeg har bare en klar fornemmelse af, at han virkelig fortælle mig ting – Jeg kan bare ikke forstå dem endnu! Ih, hvor jeg glæder mig til, at han begynder at tale “rigtigt” 🙂
    Hvor gammel er din datter i øvrigt? Tænker på at I stadig har glæde af Bugaboo’en… Vi har for nyligt erhvervet os en dobbeltversion (så den ene halvdel er klapvogn og den anden er lift) fra samme mærke og jeg håber at den kan bruges rigtigt længe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det var en rigtig hyggelig dag – og det er fantastisk (intet mindre), når man kan have en samtale med børn. Og ikke mindst når man bliver forstået. Det slår mig gang på gang, hvor komplicerede beskeder, Bean faktisk kan forstå og forholde sig til.

      Hun er 2 år og 8 måneder, og hun er faktisk ved at være for lang til klapvognen (hun ER også et langt barn), men vi bruger den når vi skal på længere ture, for hun kan fint gå et par kilometer ad gangen.

      Jeg håber, I får stor glæde af jeres vogn. Vi ELSKER vores!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det bare skønt med tøsehygge 😀 Sikke meget I har haft gang i.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, det var rigtig dejligt. Sådan nogle dage er altså guld værd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    er stempeltrykket også fra Ikea? Sååå fint

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Nej, det fandt jeg i Netto for et års tid siden. Det er kun sjældent i brug, men jeg er også vild med det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mangler I (også) de allersidste julegaver - og hele tre vindere!