Ude godt, hjemme bedst!

Vi er vendt tilbage til stenbroen efter 4 dage i det nordvestfynske med svigerfamilien. Vejret har været fantastisk, små fætre og kusiner har hygget og leget og de voksne har haft tid til at følge op på, hvordan hinanden har det – og alle har spist en masse god mad. I dag var vi dog virkeligt klar til at komme hjem igen alle tre.

Bean spurgte omtrent 80 gange på køreturen, om vi nu også var på vej hjem, for at være helt sikker. Det var lige før, hun krammede gulvbrædderne, da vi kom ind i lejligheden. Hun var helt og aldeles baldret, men har stor-nydt at være hjemme igen og bare være sig selv. Hun sov kvart over seks – og faldt i søvn midt i andet vers af ‘Solen er så rød, mor’.

Jeg tror, hun har arvet det behov for alenetid, som både er mit og Jonas’. Det er dejligt at være sammen med mennesker – herunder særligt mennesker, vi holder af – men vi nyder også at være i eget selskab. Vi trænger faktisk til det for at kunne få ro på, finde tilbage til os selv og slappe af. (Det gen er så udtalt for dele af familien, at han tog ud i en skov med et telt sidst på eftermiddagen og forventes hjemme i løbet af formiddagen i morgen)

Jeg tænker at vise lidt flere påskebilleder ved en anden lejlighed fra pittoreske Bogense, men for nu vil jeg spise den muffin, Jonas har købt som kompensation for sit eget selskab og nøjes med at konkludere, at nok er ude godt. Hjemme er dog allerbedst.

^^ Undervejs på hjemturen lokkede jeg Jonas til at tage lidt billeder af maven, som jeg vist ikke kan rende fra længere! Leo-støvlerne (som var det eneste medbragte fodtøj til påsketuren) er fra yndlingsmærket Angulus – og jeg er vist nødt til snart at investere i lidt forårssko med rågummisåler også. Det fungerer vanvittigt godt med den slags affjedring og stødabsorption til tykke typer. Og lange gåture med barnevogne, i øvrigt 😉

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram