At være alene hjemme i påsken

Påske er for mange en tid til at være sammen med den udvidede familie. Til påskefrokoster og til samvær og til at besøge slægtninge rundt om i landet. For første gang i flere år skal jeg være alene hjemme i påsken, for jeg har sendt Jonas og pigerne afsted mod det allervestligste Jylland og nogle dages storfamiliehygge, mens jeg selv og babybulen skal hvile os og lade op til den sidste måned inden jeg går på barsel.
Egentlig var planen, at vi alle fire skulle drage vestover til den traditionelle påskefrokost hos Jonas’ familie. Men min søde kæreste kiggede alvorligt på mig for et par uger siden og sagde, at han syntes, jeg burde blive hjemme. Det har været en travl marts måned, og det krævede tilsyneladende mere af mine reserver end som så at være græsenke, for der har været et efterslæb rent fysisk. Jeg nærmer mig med stormskridt tredje trimester, og det kan jeg godt mærke. Især når jeg glemmer det og kommer til at overanstrenge mig eller have for travlt.
Så. Jeg er sendt på bænken mens min familie tager afsted, og hvis jeg skal være helt ærlig, så passer det mig virkelig fint! Jeg kommer til at nyde at være alene hjemme i nogle dage. At tage tingene i mit eget tempo og at hygge herhjemme. At have lidt tid til bare at være mig selv, at være gravid og at få en smule overblik over noget af det, vi skal nå inden fødslen rykker for tæt på.
Undersøge litteratur, undersøge hvilken slags forberedelse jeg ønsker. Om jeg skal engagere en doula eller booke timer hos en privat jordemoder. Om jeg skal gøre alvor om ønsket om en fotograf til fødslen – eller måske lige nå at få taget billeder af maven. Lave en liste med ting, Jonas og jeg skal have talt igennem og blive enige om. Tænke mere over min ældste datters ønske om at være med til fødslen. Det kom helt ude fra højre og helt spontant og hun blev faktisk ganske indigneret, da vi fortalte, at det ikke var sikkert, hun skulle være med, når lillesøster skal fødes. ‘Men det er jo MIN lillesøster!’, var hendes (i grunden meget rimelige) indvendning. Al den slags. Det er ved at være tid til at tænke seriøst over. Det vil jeg bruge tid på i de næste dage. Mens jeg strikker, drikker varm kaffe og nok også spiser lidt kage, naturligvis!
Og selvom jeg ikke er med i Blåvand, så er jeg det alligevel lidt i pigernes påsketøj. Ikke mindst i det outfit, som K glæder sig til at rocke til påskefrokosten søndag.
Det høres ut som en deilig påske, godt å få hvilt litt før baby kommer. Særlig når du først skal jobbe litt. Finfin strikk!
Her er det en knapp måned til termin og påsken tilbringes mest liggende eller sittende med strikketøy i fanget.